AAU Studenterprojekter - besøg Aalborg Universitets studenterprojektportal
Et kandidatspeciale fra Aalborg Universitet
Book cover


Navigering af usikkerhed og tvivl: unge voksnes oplevelse af imposter syndrom

Oversat titel

Navigating insecurity and doubt: young adults experience of imposter syndrom

Forfattere

;

Semester

4. semester

Uddannelse

Udgivelsesår

2023

Afleveret

Antal sider

108

Resumé

Dette speciale undersøger, hvordan unge voksne oplever impostor-syndrom – følelsen af at være en bedrager trods beviser på succes – og hvilke forhold der kan forme disse følelser. Vi kombinerede en gennemgang af eksisterende forskning med seks semistrukturerede interviews. Tilgangen var fænomenologisk og idiografisk, dvs. vi fokuserede på deltagernes levede erfaringer og behandlede hver fortælling som et særskilt tilfælde. I analysen trak vi på identitetsteori (Anthony Giddens), social identitetsteori (Henri Tajfel), selvaktualisering (Abraham Maslow) samt teorier om sociale strukturer, herunder diskursteori (Michel Foucault) og intersektionalitet. Hver deltagers case præsenteres for sig for at fremhæve det særlige ved netop deres oplevelser, efterfulgt af drøftelser af metodevalg, hovedfund, begrebet impostor-syndrom og mulige veje til forebyggelse og afhjælpning. De fleste deltagere beskrev klassiske impostor-følelser: at føle sig inkompetent trods succes, at tilskrive succes held, at frygte at fejle, at føle sig som en bedrager og at være bange for at blive afsløret. Hvilke forhold der forstærkede eller dæmpede disse følelser, varierede: køn, etnicitet, religion, socioøkonomisk baggrund og uddannelsesbaggrund spillede for nogle en rolle. Også identitet, social identitet, behovet for selvaktualisering og sociale strukturer kunne enten accelerere impostor-følelser eller beskytte imod dem. Samtidig var deltagernes oplevelser unikke med hensyn til identitet, selvbillede, selvværd, perfektionisme, behov for validering samt erfaringer med andregørelse, stereotyper og diskrimination. Det bidrog til, at de oplevede impostor-syndrom på forskellige måder. Fundene peger på vigtigheden af at forstå den enkelte persons situation og på, at universiteter og arbejdspladser skaber trygge rum, hvor usikkerheder kan deles, og hjælp er tilgængelig. At arbejde med impostor-følelser kan understøtte præstation og mindske negative følelser i præstationssituationer. At styrke identitetsfølelsen og bearbejde problemer, negative tanker og følelser – fx gennem terapi – kan muligvis hjælpe den enkelte.

This master’s thesis examines how young adults experience imposter syndrome—the feeling of being a fraud despite evidence of success—and what factors may shape these feelings. We combined a review of existing research with six semi-structured interviews. Our approach was phenomenological and idiographic, meaning we focused on participants’ lived experiences and treated each story as a case in its own right. We analyzed the material using identity theory (Anthony Giddens), social identity theory (Henri Tajfel), self-actualization (Abraham Maslow), and theories of social structures, including discourse theory (Michel Foucault) and intersectionality. Each participant’s case is presented separately to highlight their unique experiences, followed by discussions of methods, main findings, the concept of imposter syndrome, and possible prevention and support. Most participants described classic imposter feelings: feeling incompetent despite success, attributing success to luck, fearing failure, feeling like a fraud, and fearing exposure. Which factors intensified or buffered these feelings differed by person: gender, ethnicity, religion, socioeconomic background, and educational background played a role for some. Identity, social identity, the drive for self-actualization, and social structures could either accelerate imposter feelings or protect against them. At the same time, participants differed in identity, self-concept, self-esteem, perfectionism, need for validation, and experiences of othering, stereotypes, and discrimination—contributing to diverse experiences of imposter syndrome. These findings underscore the value of understanding each individual’s situation and of universities and workplaces creating safe spaces where people can talk about insecurities and seek help. Addressing imposter feelings can support performance and reduce negative feelings during performance. Strengthening a sense of identity and working through problems, negative thoughts, and emotions—such as through therapy—may help some individuals.

[Dette resumé er omskrevet med hjælp fra AI baseret på projektets originale resumé]