Når sorgen kommer i skyggen - En emotionssociologisk undersøgelse af bedsteforældres sorg
Oversat titel
Grief in the shadow - A sociological study of grandparents' grief
Forfatter
Kongste, Caroline
Semester
4. semester
Uddannelse
Udgivelsesår
2021
Afleveret
2021-05-27
Antal sider
91
Resumé
Specialet undersøger bedsteforældres oplevelse og håndtering af sorg efter tabet af et barnebarn i en dansk sociologisk kontekst og i samarbejde med Landsforeningen Liv&Død. Feltet er sparsomt belyst, og bedsteforældre omtales ofte som de glemte sørgende. Problemformuleringen lyder: Hvordan oplever og håndterer bedsteforældre sorgen efter at have mistet et barnebarn, og hvordan kan dette forstås i lyset af samfundets normer og følelsesregler for sorg? Studiet bygger på et eksplorativt kvalitativt design med semistrukturerede dybdeinterviews med 14 bedsteforældre og forener en hermeneutisk-fænomenologisk tilgang med Dereck Layders adaptive tilgang. Teoretisk anvendes begreber fra emotionssociologien, herunder Hochschilds følelsesregler og følelsesarbejde, Goffmans frontstage/backstage samt Dokas begreb om umyndiggjort sorg. Analysen viser, at bedsteforældre oplever en dyb og ambivalent sorg, som påvirker deres fysiske og mentale trivsel, præget af oplevelsen af uvirkelighed og uretfærdighed ved brud på generationsrækkefølgende dødsfald og tabet af fremtidige drømme med barnebarnet; minderitualer og fortællinger hjælper med at skabe nærvær i hverdagen. Fire følelsesregler sætter rammer for sorgen: ubetydelig sorg (relationelt, hvor bedsteforældres sorg overskygges af forældrenes), miskrediteret sorg (tidsligt, hvor sorgen forventes at aftage hurtigt), sorg som tabu (statusbaseret, hvor barnedød skaber tavshed og generthed) samt åbenhed om sorg (kontekstuelt, hvor nogle sociale rum tillader udtryk for sorgen). Mange bedsteforældre udvikler skjule- og tilbagetrækningsstrategier for at leve op til de første tre følelsesregler, nedtoner sorgen i sociale sammenhænge eller trækker sig, og praktiserer dobbeltsidet følelseshåndtering ved at tilsidesætte egne behov for at støtte deres voksne barn, hvilket for nogle medfører forsinkede sorgreaktioner. En mindre gruppe vælger en åbenhedsstrategi for at bryde med umyndiggørelse, tavshed og tabu. Specialet konkluderer, at bedsteforældres sorg udspiller sig i et normativt landskab, hvor den forhandles og formes af sociale forventninger, og hvor nogle bedsteforældre søger at påvirke forståelsen mod større accept og anerkendelse.
This thesis examines how grandparents experience and manage grief after the death of a grandchild within a Danish sociological context, conducted in cooperation with the national association Liv&Død. The field is underresearched and grandparents are often described as the forgotten grievers. The main research question asks how grandparents experience and manage their grief and how this can be understood in light of societal norms and feeling rules surrounding grief. The study uses an exploratory qualitative design with semi-structured in-depth interviews with 14 grandparents and combines a hermeneutic–phenomenological approach with Dereck Layder’s adaptive approach. The theoretical lens draws on the sociology of emotions—Hochschild’s feeling rules and emotion work, Goffman’s frontstage/backstage—and Doka’s concept of disenfranchised grief. Findings show that grandparents experience profound, ambivalent grief affecting their physical and mental well-being, marked by feelings of unreality and injustice due to the disruption of the generational order and the loss of anticipated futures with the grandchild; memorial rituals and narratives help sustain a sense of presence in daily life. Four feeling rules shape their mourning: insignificant grief (relationship-oriented, where grandparents’ grief is overshadowed by the parents’), discredited grief (time-oriented, where grief is expected to end quickly), grief as a taboo (status-oriented, where child death fosters silence and embarrassment), and openness about grief (context-oriented, where some social settings allow expression). Many grandparents adopt hiding and withdrawal strategies to align with the first three rules, downplaying their grief in interactions or withdrawing, and engage in double-sided emotion management by prioritizing their adult child’s needs over their own, which for some delays their grief response. A minority choose an openness strategy, actively challenging disenfranchisement, silence, and taboo. The thesis concludes that grandparents’ grief unfolds in a normative landscape where it is negotiated and socially shaped, while some grandparents seek to promote greater societal acceptance and recognition.
[Dette resumé er genereret med hjælp fra AI direkte fra projektet (PDF)]
Emneord