AAU Studenterprojekter - besøg Aalborg Universitets studenterprojektportal
Et kandidatspeciale fra Aalborg Universitet
Book cover


Når sorgen bør forstås og praktiseres som en sygdom. Om professionsforståelser af sorg og sorgdiagnose: Om professionsforståelser af sorg og sorgdiagnose

Oversat titel

When grief should be understood and practiced as a disease. About professionels sensemaking of grief and Complicated Grief Disorder: About professionels sensemaking of grief and Complicated Grief Disorder

Forfatter

Semester

4. semester

Udgivelsesår

2019

Afleveret

Antal sider

102

Abstract

Denne afhandling undersøger, hvordan fagpersoner i Danmark forstår og arbejder med sorg, med fokus på diagnosen Complicated Grief Disorder. Sorg efter et dødsfald er smertefuld og udtrykkes forskelligt fra person til person. Forskere skelner ofte mellem en normal sorgreaktion og en kompliceret sorgreaktion. Ved normal sorg aftager de mest intense følelser typisk inden for 6–12 måneder. Ved kompliceret sorg gør de ikke det og kan alvorligt forstyrre hverdagen fysisk, mentalt og socialt. I 2018 udgav Verdenssundhedsorganisationen ICD-11, hvor Prolonged Grief Disorder (ofte omtalt som Complicated Grief Disorder) er placeret under psykiske lidelser. I Danmark er diagnosen gjort klar til national anvendelse, herunder en bevilling på 8 millioner kroner til at oprette et kompetence- og udviklingscenter. Diagnosen blev implementeret i sundhedsvæsenet i 2020. Selv om sorg er grundigt undersøgt ud fra psykologiske, medicinske og kulturelle vinkler, mangler der viden fra et organisatorisk perspektiv – altså hvordan institutioner og professioner forstår og håndterer sorg og brugen af en sorgdiagnose. De praktikere, som møder efterladte i hverdagen, er i høj grad underrepræsenteret i forskningen. For at belyse dette anvender afhandlingen en kvalitativ tilgang: tre semistrukturerede (styrede, åbne) interviews med en præst, en praktiserende læge og en psykolog – fagpersoner for hvem sorg indgår i deres daglige arbejde. Formålet er at vise, hvordan disse aktører skaber mening i deres forståelser af sorg og behandling, især i relation til implementeringen af Complicated Grief Disorder i det danske sundhedsvæsen.

This thesis examines how professionals in Denmark understand and work with grief, with a focus on the condition called Complicated Grief Disorder. Grief after a death is painful and appears differently from person to person. Researchers often distinguish between a normal grief reaction and a complicated grief reaction. In normal grief, the most intense feelings usually ease within 6–12 months. In complicated grief, they do not lessen within that time and can seriously disrupt daily life physically, mentally, and socially. In 2018, the World Health Organization released ICD-11, which includes Prolonged Grief Disorder (often referred to as Complicated Grief Disorder) under mental disorders. In Denmark, this diagnosis has been prepared for national use, including an allocation of 8 million Danish kroner to establish a competence and development center. The diagnosis was implemented in the Danish health system in 2020. Although grief has been widely studied from psychological, medical, and cultural angles, there is a significant gap in organizational knowledge—how institutions and professions understand and handle grief and the use of a grief diagnosis. Practitioners who meet bereaved people daily have been underrepresented in research. To address this, the thesis uses a qualitative approach: three semi-structured (guided, open-ended) interviews with a priest, a general practitioner, and a psychologist—professionals for whom grief is part of everyday work. The aim is to show how these actors make sense of grief and treatment, especially in relation to the implementation of Complicated Grief Disorder in the Danish health system.

[Dette resumé er genereret ved hjælp af AI]