AAU Studenterprojekter er ikke tilgængelig fra 15. juni kl. 12.30 til 17. juni kl. 12.30 pga. planlagt systemarbejde. Projekterne kan ikke downloades i perioden.
AAU Studenterprojekter - besøg Aalborg Universitets studenterprojektportal
Et kandidatspeciale fra Aalborg Universitet
Book cover


Når organisering former faglig sparring - En kvalitativ undersøgelse af hvordan børne- og ungerådgivere oplever og forstår organisering former faglig sparring

Oversat titel

When Organization Shapes Professional Sparring - A Qualitative Study of How Child and Family Caseworkers Experience and Understand the Ways in Which Organizational Conditions Shape Professional Sparring

Forfattere

;

Semester

4. semester

Udgivelsesår

2026

Afleveret

Resumé

Børne- og ungerådgivere arbejder med komplekse sager, hvor fagligt skøn er centralt, og derfor er det relevant at undersøge de drøftelser, der afprøver og kvalificerer dette skøn. I specialet anvender vi sparring som et praksisnært begreb for disse faglige samtaler og undersøger, hvordan organisatoriske betingelser former sparringen, som den opleves og forstås af rådgiverne. Undersøgelsen bygger på en hermeneutisk tilgang og seks kvalitative interviews med erfarne rådgivere i en kommunal forvaltning, der har gennemgået en reorganisering, hvilket giver et indblik i både formelle og uformelle sparringsrum. Analysen informeres af Anne Mette Møllers begreb om deliberative organisatoriske rutiner, Henri Lefebvres rumlige triade samt perspektiver fra street-level bureaucracy, herunder Cecchini og Harrits’ professionelle handlefortælling. Resultaterne viser, at formelle sparringsrum opleves som organisatorisk formede gennem faste mødefora, ledelsesdeltagelse, mødepligt og forventninger om forberedelse, og at sparringen her bruges til kollektiv vurdering og beslutningstagning; samtidig kan flere få mulighed for at bringe viden i spil, men sparringen kan også antage en hierarkisk karakter og risikere at lukke perspektiver. De uformelle sparringsrum er mindre etablerede, men påvirkes af forhold som fysisk nærhed, adgang til kolleger og rummet indretning, og de fremstår mere fleksible, undersøgende og uforpligtende, hvor hurtige afklaringer, kollegialt input og praksisnær videndeling kan skabe fremdrift i sagsarbejdet. Vi konkluderer, at organisatoriske betingelser aktivt former mulighederne for sparring, og at formel og uformel sparring overlapper og bruges efter behov; hermed bidrager specialet med en nuanceret forståelse af faglig sparring som et praksisbaseret og organisatorisk fænomen i socialt arbejde.

Child and family caseworkers handle complex cases that require professional judgement, making it relevant to examine the conversations that test and qualify such judgement. This thesis uses sparring as a practice-near concept for these professional discussions and investigates how organisational conditions shape sparring as experienced and understood by caseworkers. The study adopts a hermeneutic approach and draws on six qualitative interviews with experienced caseworkers in a municipal social services department that has undergone a reorganisation, offering insight into both formal and informal sparring spaces. The analysis is informed by Anne Mette Møller’s deliberative organisational routines, Henri Lefebvre’s spatial triad, and street-level bureaucracy perspectives, including Cecchini and Harrits’ professional agency narrative. Findings indicate that formal sparring spaces are shaped by fixed meeting forums, managerial participation, mandatory attendance, and expectations of preparation, and are used for collective assessment and decision-making; while they may give more people room to contribute knowledge, they can also become hierarchical and risk closing down perspectives. Informal sparring is less established but still conditioned by factors such as physical proximity, access to colleagues, and the organisation of space, and it appears more flexible, exploratory, and non-binding, where quick clarifications, peer input, and practice-oriented knowledge sharing create momentum in casework. We conclude that organisational conditions actively shape the circumstances under which sparring occurs, and that formal and informal sparring overlap and are used as needed; the thesis thereby offers a nuanced understanding of professional sparring as a practice-based and organisational phenomenon in social work.

[Dette resumé er genereret med hjælp fra AI direkte fra projektet fuldtekst]