Når GAI bliver en del af læring
Oversat titel
When GAI becomes a part of learning
Forfattere
Larsen, Lars Peter ; Jensen, Natasja Eltong Thorup
Semester
4. semester
Uddannelse
Udgivelsesår
2026
Afleveret
2026-06-01
Resumé
Den hurtige udvikling af generativ kunstig intelligens (GAI) skaber både muligheder og udfordringer i uddannelse. Dette speciale undersøger, hvordan forskellige måder at bruge GAI påvirker gymnasieelevers selvstændige bearbejdning og kritiske tænkning i problem‑baseret læring. GAI forstås som en interaktiv, medierende teknologi, og analysen bygger på postfænomenologi, Cognitive Load Theory, cognitive offloading, metacognitive laziness, scaffolding, problem‑baseret læring og Bloom’s taksonomi. Empirisk gennemførtes en kvasieksperimentel intervention i en naturgeografiklasse, hvor elever arbejdede med to åbne problemstillinger om vand og miljø. I Test 1 blev elever fordelt på tre stilladser: spørgeark, guidet AI (der fremkaldte refleksion og feedback uden at levere fulde svar) og standard AI uden begrænsninger. I Test 2 blev alle stilladser fjernet, og en strukturelt lignende opgave blev løst individuelt. Besvarelser blev bedømt efter en Bloom‑rubric udvidet med Metakognition, og spørgeskemaer samt AI‑chatlogs belyste oplevet kognitiv belastning, GAI‑brug og arbejdsprocesser. Resultaterne viser, at standard AI primært fungerede som præstationsstøtte: gruppen opnåede den højeste gennemsnitsscore i Test 1, men havde det største fald i Test 2 og tilbagegang på tværs af Bloom‑niveauer, hvilket indikerer kognitiv offloading og mindre produktiv kamp med stoffet. Den guidede AI viste mere positive tendenser, særligt på højere taksonomiske niveauer (analysere, evaluere, metakognition), hvilket peger på, at designet kan reducere unødig ekstran belastning og bevare den læringsfremmende belastning. Set postfænomenologisk medierer GAI elevernes forhold til problemet ved at forme, hvilken tænkning der opmuntres, reduceres eller delegeres. Specialet konkluderer, at GAI’s uddannelsesmæssige værdi afhænger mindre af adgang til AI og mere af, hvordan interaktionen struktureres: som ghostwriter/svarmaskine kan AI svække overførsel til selvstændigt arbejde, mens en refleksiv dialogpartner, tutor eller feedbackgiver kan understøtte kritisk tænkning og fastholde elevens ansvar for ræsonnementet. På grund af studiets eksplorative karakter, lille sample, tekniske uregelmæssigheder og fravær af baseline‑prøve kan der ikke drages langtidsholdbare kausale konklusioner, men fundene peger på, at fremtidig brug bør fokusere på stilladserede designs, der fremmer refleksion, selvmonitorering og selvstændig problemløsning frem for blot umiddelbar præstationsforbedring.
The rapid rise of generative AI (GAI) brings both opportunities and challenges for education. This thesis examines how different uses of GAI affect upper‑secondary students’ independent processing and critical thinking in problem‑based learning. GAI is treated as an interactive, mediating technology, and the analysis draws on postphenomenology, Cognitive Load Theory, cognitive offloading, metacognitive laziness, scaffolding, problem‑based learning, and Bloom’s taxonomy. Empirically, a quasi‑experimental intervention was conducted in a natural geography class where students worked on two ill‑structured problems about water and environmental issues. In Test 1, students were assigned to three scaffolds: a question sheet, guided AI (prompting reflection and feedback without full answers), and standard AI without restrictions. In Test 2, all scaffolds were removed and a structurally similar task was solved independently. Responses were assessed using a Bloom‑based rubric extended with Metacognition, and questionnaires plus AI chatlogs provided insight into perceived cognitive load, GAI use, and work processes. Findings indicate that standard AI mainly acted as performance support: this group scored highest in the scaffolded test but showed the largest drop once AI was removed, with declines across Bloom levels, suggesting cognitive offloading and reduced productive struggle. The guided AI group showed more positive tendencies, especially on higher‑order levels (analyze, evaluate, metacognition), consistent with reduced extraneous load and preserved germane load. From a postphenomenological view, GAI mediates students’ relation to the problem by shaping which kinds of thinking are encouraged, reduced, or delegated. The thesis concludes that educational value hinges less on mere access to AI and more on how the interaction is structured: when AI acts as a ghostwriter or answer machine, it can weaken transfer to independent work, whereas a reflective dialogue partner, tutor, or feedback tool may support critical thinking while keeping students responsible for reasoning. Given the exploratory nature, small sample, technical irregularities, and lack of a baseline pre‑test, long‑term causal claims cannot be made, but the results suggest prioritizing scaffolded designs that foster reflection, self‑monitoring, and independent problem solving over short‑term performance gains.
[Dette resumé er genereret med hjælp fra AI direkte fra projektet fuldtekst]