Når fortællinger bliver meningsskabende: En kvalitativ analyse af, hvordan fortællinger i offentligheden konstruerer relationen mellem Danmark og Grønland, og hvordan grønlændere i Danmark positioneres og handler i mødet med disse fortællinger.: En kvalitativ analyse af, hvordan fortællinger i offentligheden konstruerer relationen mellem Danmark og Grønland, og hvordan grønlændere i Danmark positioneres og handler i mødet med disse fortællinger.

When Narratives Produce Meaning: A Qualitative Analysis of How Public Narratives Construct the Relationship Between Denmark and Greenland, and How Greenlanders in Denmark Are Positioned and Respond to These Narratives: A Qualitative Analysis of How Public Narratives Construct the Relationship Between Denmark and Greenland, and How Greenlanders in Denmark Are Positioned and Respond to These Narratives

Raal, Frederikke Kjærgaard ; Boddum, Laura Filt

4. semester

Socialt Arbejde, Kandidat

2025

2025-05-28

80

Denne kandidatafhandling undersøger, hvordan relationen mellem Danmark og Grønland bliver fortalt i den danske offentlighed, og hvordan grønlændere, der bor i Danmark, reagerer på og handler i forhold til disse fortællinger i hverdagen. Med en socialkonstruktivistisk tilgang—ideen om at offentlige fortællinger og diskurser er med til at skabe social virkelighed—trækker studiet på Donileen R. Losekes fortællingsteori, Michel Foucaults begreber om diskurs, magt og subjektivering samt Erving Goffmans stigmatiseringsteori for at vise, hvordan politisk og mediemæssig tale former, hvem man kan være, og hvordan man bliver behandlet. Analysen samler sig om fire fokusområder: (1) dokumentaren "Grønlands Hvide Guld"; (2) fremstillinger af Danmark som "helt" og Grønland som "offer" i folketingsdebatter i 2008, 2018 og 2024; (3) kontroversen om dokumentaren og dens modtagelse; og (4) hvad disse fortællinger betyder for grønlænderes sociale positionering, identitetsarbejde og følelser i Danmark. Empirien omfatter kvalitative interviews med syv grønlændere i Danmark, et kontekstuelt interview med medarbejdere i Det Grønlandske Hus samt udvalgte politiske og mediedokumenter. To overordnede fortællingsrammer træder frem. Den første fremstiller Danmark som gavmild velgører og Grønland som taknemmelig, afhængig modtager—særligt tydeligt i debatterne i 2008 og 2018. I 2024 bliver billedet mere nuanceret: Danmark tillægges ansvar og Grønland handlekraft, men en underliggende asymmetri består. Den anden er en modfortælling i dokumentaren "Grønlands Hvide Guld", der viser Danmark som historisk udbytter og Grønland som systematisk skadet og tysset. Mange grønlændere genkender denne fortælling, mens flere danske aktører møder den med skepsis og betoner metodisk objektivitet. DRs tilbagetrækning af dokumentaren opleves af flere interviewpersoner som en tysning af grønlandske perspektiver. Tilsvarende vakte satireindslaget "Grønlands Brune Is" delte tolkninger: Nogle danskere så selvkritik, mens flere grønlændere oplevede hån og symbolsk udelukkelse. Disse fortællinger har konkrete konsekvenser. Deltagerne beskriver følelsesladede forventninger og stigmatisering knyttet til dominerende fremstillinger. Reaktionerne spænder fra tilbagetrækning og strategisk identitetsforhandling (fx at kalde sig "Inuit" frem for "grønlænder") til dialog og modfortælling. Afhandlingen konkluderer, at kampen om offentlige fortællinger grundlæggende er en kamp om anerkendelse og social placering. Offentlige diskurser påvirker, hvem der bliver set, hørt og troet, og dermed adgangen til fællesskaber og institutioner. Det peger på behovet for diskursiv opmærksomhed i socialt arbejde, hvor praktikere møder mennesker, der rammes af strukturel og symbolsk marginalisering.

This master's thesis examines how the Denmark–Greenland relationship is told in Danish public life, and how Greenlanders living in Denmark respond to these stories in their everyday lives. Using a social constructivist perspective—the idea that public narratives and discourses help create social reality—the study draws on Donileen R. Loseke's narrative theory, Michel Foucault's concepts of discourse, power and subjectivation, and Erving Goffman's theory of stigma to show how talk in politics and media shapes who people can be and how they are treated. The analysis focuses on four cases: (1) the documentary "Grønlands Hvide Guld"; (2) portrayals of Denmark as "hero" and Greenland as "victim" in parliamentary debates in 2008, 2018 and 2024; (3) the controversy around the documentary and its reception; and (4) what these narratives mean for Greenlanders' social positioning, identity work and emotions in Denmark. The empirical material consists of qualitative interviews with seven Greenlanders in Denmark, a contextual interview with staff at The Greenlandic House, and selected political and media documents. Two main storylines stand out. The first frames Denmark as a generous benefactor and Greenland as a grateful, dependent recipient—especially in the 2008 and 2018 debates. In 2024, the picture becomes more nuanced: Denmark is ascribed responsibility and Greenland agency, yet an underlying asymmetry remains. The second is a counter-narrative in the documentary "Grønlands Hvide Guld", which portrays Denmark as a historical exploiter and Greenland as systematically harmed and silenced. Many Greenlanders recognize this narrative, while several Danish actors question it, emphasizing methodological objectivity. The Danish Broadcasting Corporation (DR) withdrawing the documentary is experienced by several interviewees as a silencing of Greenlandic perspectives. Similarly, the satire segment "Grønlands Brune Is" elicited contrasting readings: some Danes saw critical self-reflection; several Greenlanders perceived ridicule and symbolic exclusion. These narratives have concrete effects. Participants describe emotionally charged expectations and stigma linked to dominant representations. Responses range from withdrawal and strategic identity negotiation (e.g., choosing "Inuit" rather than "Greenlander") to dialogue and counter-narration. The thesis concludes that struggles over public stories are ultimately struggles for recognition and social position. Public discourse influences who is seen, heard and believed, and thus access to communities and institutions. This calls for discursive awareness in social work, where practitioners meet people affected by structural and symbolic marginalization.

[Dette resumé er omskrevet med hjælp fra AI baseret på projektets originale resumé]

Grønland ; grønlændere ; fortællinger ; narrativer ; Greenlanders ; Greenland ; relationship ; stigma ; stigmatisering ; konstruktioner ; Grønlands Hvide Guld ; Trump ; sandheder ; magt ; relation ; forhandling ; debat ; Denmark ; Danish ; subjektivering

Download
Vis denne rapport i AAU Studenterprojekter