Når EPM møder klinisk praksis: klinikernes anvendelse af et elektronisk medicinmodul i et socioteknisk perspektiv
Oversat titel
When CPOE meets clinical practice: Clinicians’ use of a computerized physician order entry system in a sociotechnical perspective
Forfattere
Isaksen, Diana ; Svensmark, Gunilla
Semester
3. årgang
Udgivelsesår
2008
Antal sider
133
Resumé
Vi undersøgte, hvorfor og i hvilket omfang klinikere bruger et elektronisk patientmedicinmodul (EPM) på måder, der afviger fra de formelle regler, og hvordan EPM passer ind i hverdagens arbejdsgange. Undersøgelsen fandt sted på en gynækologisk-obstetrisk afdeling, der havde brugt EPM i lidt over et år. Vi kombinerede deltagerobservation, interviews og en gennemgang af afdelingens rapporter om utilsigtede hændelser (fejl eller nærved-fejl) relateret til EPM. Analysen blev forankret i teorier om samspillet mellem mennesker og teknologi (aktør-netværksteori og Social Construction of Technology) og i forskning om samarbejdet mellem læger og sygeplejersker. Vi afprøvede også en socioteknisk analysemodel, der er udviklet til at studere, hvordan sundhedsinformatik bruges i praksis. Vi fandt næsten alle de kendte workarounds (uofficielle genveje og nødløsninger) og flere mindre beskrevne, samt deres konsekvenser. Klinikerne bruger EPM, når det er muligt; når det ikke er det, falder de tilbage på arbejdsgange, der ligner det tidligere papirskema, og dokumenterer på papir. Fysiske forhold som indretning af medicinrummet, tilstrækkeligt og hensigtsmæssigt udstyr samt et stabilt trådløst netværk er afgørende for, at EPM kan fungere efter hensigten. Vi fandt også, at EPM ikke i tilstrækkelig grad understøtter patientforløb på tværs af afdelinger, og at opgavefordelingen mellem læger og sygeplejersker er flydende, selv om systemets rettigheder fastholder skarpe faggrænser. Systemet afspejler medicineringslovgivningen og indbygger en forestilling om medicinering som en lineær proces. Det bidrager til at opdele patientforløb i afdelingsvise enheder og svækker sammenhængen på tværs. Nogle problemer kan afhjælpes her og nu gennem ændringer i fysiske rammer, bedre og flere enheder samt en mere fleksibel fortolkning af lovgivning og vejledninger. På længere sigt peger resultaterne på behovet for en anden måde at udvikle systemer på: sociotekniske løsninger skabt i tæt samarbejde med brugerne.
We studied why and to what extent clinicians use an electronic patient medication module (EPM) in ways that deviate from official rules, and how the system fits everyday workflows. The study took place in a gynecology and obstetrics department that had used EPM for a little over a year. We combined participant observation, interviews, and a review of the department’s reports of adverse events (errors or near misses) related to EPM. Our analysis drew on theories about how people and technology shape each other (actor-network theory and the Social Construction of Technology) and on research about collaboration between doctors and nurses. We also tested a sociotechnical analysis model designed to study the use of health IT in practice. We identified almost all the known workarounds (unofficial shortcuts and stopgaps) and several less documented ones, along with their consequences. Clinicians use EPM when they can; when they cannot, they revert to practices similar to the former paper medication chart and document on paper. Physical conditions—such as the layout of the medication room, having enough suitable devices, and a reliable wireless network—are critical for EPM to work as intended. We also found that EPM does not adequately support patient pathways across departmental boundaries, and that although task sharing between doctors and nurses is fluid, the system’s access rights lock in professional boundaries. The system reflects medication law and builds in an assumption that medication management is a linear process. This contributes to splitting patient journeys into departmental segments and weakens continuity across departments. Some issues can be mitigated now through changes to the physical setting, better and more hardware, and a more flexible interpretation of laws and guidelines. In the longer term, the results point to a need for a different approach to system development: sociotechnical solutions created in close collaboration with users.
[Dette resumé er omskrevet med hjælp fra AI baseret på projektets originale resumé]
Emneord