AAU Studenterprojekter - besøg Aalborg Universitets studenterprojektportal
Et kandidatspeciale fra Aalborg Universitet
Book cover


Musikterapi som støtte til forældre på NICU: Et fænomenologisk hermeneutisk multi-casestudie af hvordan musikterapeutisk stemmebrug, improvisation og musiklytning, beskrevet gennem forskellige forældres oplevelser i musikterapi, kan forstås som støtte under indlæggelsen på neonatalafdeling (NICU)

Oversat titel

Music Therapy as Support for Parents in the NICU

Forfatter

Semester

4. semester

Udgivelsesår

2021

Afleveret

Antal sider

79

Resumé

Dette speciale udspringer af et praktikforløb på en neonatal intensivafdeling (NICU, en hospitalsafdeling for for tidligt fødte og alvorligt syge nyfødte) i Danmark. Under praktikken blev musikterapi tilbudt til forældre, adskilt fra deres indlagte spædbørn. Forskning i NICU-musikterapi har traditionelt fokuseret på spædbørnenes udbytte. Nyere studier inddrager forældre og peger på effekter på bl.a. angst, depression og stress, men få undersøger musikterapi målrettet forældre alene. Formålet her er derfor at udforske, hvordan musikterapi kan beskrives og forstås som støtte til forældre i NICU, hvilke udfordringer forældre udtrykker i terapien, og hvordan musikterapi kan være til hjælp i den aktuelle situation. Studiet er et kvalitativt fler-casestudie med fænomenologisk og hermeneutisk tilgang (fokus på oplevelse og fortolkning). Det undersøger, hvordan forældre oplever tre former for musikterapi under indlæggelsen: stemmearbejde (brug af stemmen til lyd/sang), instrumentimprovisation (spontant spil) og musiklytning. Data blev indsamlet under praktikken, og tre cases blev udvalgt, som hver repræsenterer en metode: re-creative metoder (at genskabe kendt musik, fx via stemmearbejde), improvisatoriske metoder (instrumentimprovisation) og receptive metoder (musiklytning). Analysen omfattede beskrivelse, transskription og tematisk kodning af et lille antal (2–3) udvalgte videooptagelser fra sessioner med forældrene, og der blev udviklet en model for, hvordan musikterapi kan forstås som støtte. Resultaterne viser, at musikterapi kan støtte forældre på flere måder. Modellen peger på tre terapeutiske rum: et re-kreativt rum, hvor musikken regulerer arousal (beroliger eller aktiverer efter behov); et kreativt rum, der giver plads til udtryk og musikalsk samspil; og et projektivt rum, hvor musikken kan symbolisere og spejle oplevelser og følelser knyttet til indlæggelsen. Samlet set kan musikterapi i NICU hjælpe forældre med at regulere arousal, fremme glæde og energi, rumme svære og blandede følelser og til tider give et tiltrængt pusterum fra situationen.

This thesis grew out of an internship in a Neonatal Intensive Care Unit (NICU, a hospital ward for premature and seriously ill newborns) in Denmark. During the placement, music therapy was offered to parents, away from their hospitalized infants. NICU music therapy research has traditionally focused on infants’ outcomes. More recent studies include parents and suggest effects on anxiety, depression, and stress, but few examine music therapy aimed at parents alone. This study therefore explores how music therapy can be described and understood as support for parents in the NICU, what challenges parents express in therapy, and how the therapy may help in their current situation. The inquiry is a qualitative multiple case study with a phenomenological and hermeneutic orientation (focusing on lived experience and interpretation). It examines how parents experience three forms of music therapy during hospitalization: voice work (using the voice for sounds/singing), instrumental improvisation (spontaneous playing), and music listening. Data were collected during the internship, and three cases were selected to represent re-creative methods (re-creating familiar music, e.g., through voice work), improvisatory methods (instrumental improvisation), and receptive methods (music listening). The analysis involved description, transcription, and thematic coding of a small number (2–3) of selected session video recordings, leading to a model of how music therapy can be understood as support. Findings show several ways music therapy can support parents. The model proposes three therapeutic rooms: a re-creative room, where music helps regulate arousal (calms or energizes as needed); a creative room, offering space for expression and musical interaction; and a projective room, where music can symbolize and mirror experiences and feelings linked to hospitalization. Overall, music therapy in the NICU can help parents regulate arousal, foster moments of joy and energy, contain difficult and mixed feelings, and at times provide a much-needed break from the situation.

[Dette resumé er omskrevet med hjælp fra AI baseret på projektets originale resumé]