AAU Studenterprojekter - besøg Aalborg Universitets studenterprojektportal
Et kandidatspeciale fra Aalborg Universitet
Book cover


Musikterapi som assessment af specifikke forældrekompetencer

Forfatter

Semester

4. semester

Udgivelsesår

2006

Antal sider

100

Resumé

Dette speciale undersøger, hvordan musikterapeutisk assessment af samspillet mellem forælder og barn i familier med anbringelsestruede eller omsorgsvigtede børn kan bidrage til at afklare specifikke forældrekompetencer. Fokus er på relationens kvalitet, autonomiforholdet mellem forælder og barn, samt hvordan forælderen responderer på barnets initiativer og særlige behov, med det formål at beskrive styrker, svagheder og udviklingspotentialer. Tre forælder-barn-dyader deltog i to videooptagede musikterapisessioner efter en foruddefineret assessmentprotokol med øvelser udviklet ud fra relevant litteratur. Data blev analyseret både kvantitativt og kvalitativt: autonomiforholdet blev vurderet ved hjælp af etablerede musikterapeutiske analyseværktøjer, turtagning blev opgjort i frekvens og varighed, og forældres respons blev kategoriseret efter forhåndsdefinerede typer. Hver dyade præsenteres som et casestudie, og resultaterne sammenholdes på tværs af datatyper for at styrke den interne validitet, efterfulgt af en drøftelse af metodens validitet og kliniske anvendelighed. Studiet konkluderer, at en systematisk og struktureret musikterapeutisk protokol, der veksler mellem mere og mindre strukturerede øvelser og kombinerer kvalitative og kvantitative analyser, kan give meningsfuld information om autonomiforhold og forældres respons. Samtidig peges der på, at terapeuter bør dosere deres interventioner varsomt for ikke at forstyrre samspillet og samtidig sikre trygge rammer, og at protokollen kan supplere eksisterende metoder i forældrekompetenceafklaringer.

This thesis examines how a music therapy assessment of parent–child interaction in families with children at risk of care or experiencing neglect can inform evaluations of specific parenting competencies. The focus is on the quality of the relationship, the autonomy balance between parent and child, and how the parent responds to the child’s initiatives and special needs, with the aim of describing strengths, weaknesses, and developmental potentials. Three parent–child dyads took part in two video-recorded music therapy sessions guided by a predefined assessment protocol with exercises developed from relevant literature. Data were analyzed using both quantitative and qualitative approaches: the autonomy relationship was evaluated with established music therapy analysis tools, turn-taking was measured in frequency and duration, and parental responses were categorized using predefined types. Each dyad is presented as a case study, with results compared across data types to support internal validity, followed by a discussion of the method’s validity and clinical applicability. The study concludes that a systematic, structured protocol that shifts between more and less structured exercises and combines qualitative and quantitative analyses can provide meaningful information about autonomy and parental responses. It also suggests therapists should intervene cautiously to avoid disrupting interaction while ensuring a safe context, and that the protocol can complement existing approaches to assessing parenting competencies.

[Dette resumé er genereret med hjælp fra AI direkte fra projektet (PDF)]