Musikterapi i en tilstand af limbo: en fænomenologisk beskrivelse og hermeneutisk undersøgelse af musikterapien på et hæmatologisk sengeafsnit
Oversat titel
Music therapy in a liminal space: a phenomenological description and hermeneutic inquiry of a music therapy practice in a hematological ward
Forfatter
Haar, Amanda Fog-Møller
Semester
4. semester
Uddannelse
Udgivelsesår
2022
Afleveret
2022-08-12
Antal sider
80
Resumé
Denne undersøgelse beskriver og fortolker musikterapi-praksis hos en musikterapistuderende i praktik på en hæmatologisk kræftafdeling. Målet er at skabe dybere forståelse af arbejdet gennem perspektiver fra både musikterapi og sygepleje. Baggrund: Praktikken fandt sted på en dansk hæmatologisk afdeling, et område der sjældent er beskrevet i dansk musikterapi. Der blev anvendt en fleksibel tilgang, så praksis kunne tilpasses hospitalsmiljøet. Set fra terapeutens og forskerens perspektiv befandt patienter i kræftbehandling sig i en liminal tilstand—et mellemrumsstadie i livet præget af usikkerhed—som gav et særligt udgangspunkt for terapi. En vigtig del af praktikken var at formidle musikterapiens arbejde til sygeplejepersonalet, hvilket skabte nysgerrighed på tværfagligt samarbejde og på, hvordan praksis kan forstås. Metode: Noter fra praktikken blev brugt til at udarbejde en klar beskrivelse af praksis. For at vise forskellige metoder og fire praksisrum blev der skabt syv korte vignetter (illustrerende cases). Vignetterne giver en fænomenologisk beskrivelse af oplevelser og analyseres efterfølgende med en hermeneutisk (fortolkende) tilgang. De blev kodet med fire teorier fra musikterapi og sygepleje, som rummer eksistentielle perspektiver og fokus på behov. I diskussionen inddrages også perspektiver fra eksistentiel psykoterapi samt et spørgeskema udfyldt af sygeplejersker på afdelingen. Fund og konklusion: Vignetterne afspejler terapeutens erfaringer og danner grundlaget for resultaterne. Musikterapipraksis hører hjemme i det medicinske område, men har også lighed med psykoterapeutiske og miljømæssige praksisser. Kategoriseringerne peger på muligheder for samarbejde mellem musikterapeuter og sygeplejersker, og nogle begreber fremhæver grundlæggende menneskelige elementer i begge fag, når der arbejdes med sårbare mennesker i kræftbehandling. I spørgeskemaet beskrev sygeplejersker musikterapien med ordene ro, glæde, pause og nærvær. Musikterapi styrker kapaciteter gennem fælles musikalske oplevelser og giver patienter tid og rum til at udtrykke sig. Musik udtrykker både terapeutens og klientens identitet og har reel påvirkningskraft på mennesker og deres handlinger, hvilket giver musikterapeuten et etisk ansvar for musikkens virkning. Undersøgelsen peger på et behov for bedre forståelse af, hvordan musikalske oplevelser kan rumme eksistentielle temaer, og hvilken betydning det har i musikterapi i denne kontekst.
This study describes and interprets the music therapy practice of a student intern on a hematological cancer ward. The goal is to deepen understanding of this work through perspectives from both music therapy and nursing. Background: The internship took place on a Danish hematology ward, a setting rarely described in Danish music therapy. A flexible approach was used to fit the hospital environment. From the therapist‑researcher’s viewpoint, patients receiving cancer treatment appeared to be in a liminal state—an in‑between phase of life marked by uncertainty—which offered a distinctive context for therapy. An important part of the internship was to communicate the music therapy work to nursing staff, which sparked interest in interdisciplinary collaboration and in how this practice can be understood. Method: Notes from the internship were used to build a clear description of the practice. To represent different methods and four practice spaces, seven short vignettes (illustrative case descriptions) were created. The vignettes provide a phenomenological account of lived experience and are then examined through a hermeneutic (interpretation‑based) analysis. They were coded using four theories from music therapy and nursing that include existential perspectives and focus on needs. The discussion also draws on ideas from existential psychotherapy and on a questionnaire completed by nurses on the ward. Findings and conclusion: The vignettes reflect the therapist’s experience and form the basis for the findings. The music therapy practice belongs within the medical context but also overlaps with psychotherapeutic and environmental practices. The categories point to opportunities for cooperation between music therapists and nurses, and some concepts highlight shared human elements in both disciplines when working with vulnerable people in cancer treatment. In the questionnaire, nurses described the music therapy with the words calmness, joy, break, and presence. Music therapy builds capacities through shared musical experiences and offers patients time and space to express themselves. Music expresses the identities of both therapist and client and has real impact on people and how they act, which gives the music therapist ethical responsibility for its effects. The study calls for better understanding of how musical experiences can hold existential themes and what this means for music therapy in this context.
[Dette resumé er omskrevet med hjælp fra AI baseret på projektets originale resumé]
Emneord