Musikkens rolle i sociale interaktioner: Et casestudie med en pige med 2q37 deletionssyndrom, infantil autisme og intellektuel udviklingsforstyrrelse baseret på et fænomenologisk mixed methods studie
Oversat titel
The Role of Music in Social Interactions: A Case Study of a Girl with 2q37 Deletion Syndrome, Infantile Autism, and Intellectual Disability Based on a Phenomenological Mixed Methods Study
Forfatter
Christensen, Rikke Lykke Højvang
Semester
4. semester
Uddannelse
Udgivelsesår
2024
Afleveret
2024-05-31
Antal sider
72
Resumé
Specialet bygger på en case fra et fire måneders praktikforløb i en almen- og specialbørnehave på musikterapiuddannelsen ved Aalborg Universitet. Klienten er en 5-årig pige med 2q37 deletionssyndrom (en genetisk tilstand), infantil autisme og intellektuel udviklingsforstyrrelse. Formålet er at undersøge, hvilke elementer i musikterapi der påvirker interaktionen mellem barnet og en musikterapeut, fordi meningsfuld interaktion understøtter et barns sociale, kognitive og følelsesmæssige udvikling, og musik kan skabe kontakt og kommunikation. Studiet er et fænomenologisk mixed-method casestudie, der kombinerer tal og beskrivelser. Det bygger på udvalgte sekvenser fra tre videofilmede musikterapisessioner og en treleddet analyse med tre evalueringsredskaber: IMTAP (The Individualized Music Therapy Assessment Profile), AQR (Assessment of the Quality of Relationship) og KAMUTHE (KAtagoriensystem MUsikTHErapie). Resultaterne viser, at interaktionen samler sig om et gennemgående interaktionstema – en fælles ramme for samspil – hvor afstemning (terapeuten tilpasser sig barnets signaler) er central. Barnet reagerer på terapeutens musik og musikalske cues og viser øget opmærksomhed og sociale færdigheder gennem blikretning og rytmiske bevægelser. Synkronisering og fælles opmærksomhed opstår især, når musikterapeuten spiller, mens bjælder på barnets ankel forstyrrer samspillet. På tværs af sessionerne øges barnets opmærksomhed og deltagelse, hvilket skaber større tryghed og mere interaktion. Studiet identificerer fem hovedelementer som afgørende for god interaktion: (1) interaktionstemaet skaber tryghed og forudsigelighed, (2) musikken fremmer engagement og hjælper med at regulere arousal (energi og vågenhed), (3) afstemning giver de bedste betingelser for deltagelse og følelsen af at blive set og forstået, (4) synkronisering styrker samhørighed, og (5) nærvær understøtter en positiv relation. Samlet peger undersøgelsen på, at musikterapi har en positiv indvirkning på interaktionen mellem barnet og musikterapeuten.
This thesis is based on a case from a four-month internship in a mainstream and special kindergarten during the music therapy program at Aalborg University, Denmark. The client is a 5-year-old girl with 2q37 deletion syndrome (a genetic condition), infantile autism, and intellectual developmental disorder. The aim is to examine which elements of music therapy influence interaction between the child and a music therapist, because meaningful interaction supports a child’s social, cognitive, and emotional development, and music can create contact and communication. The study is a phenomenological, mixed-method case study that combines numbers and descriptions. It draws on selected segments from three video-recorded music therapy sessions and a three-part analysis using three evaluation tools: IMTAP (The Individualized Music Therapy Assessment Profile), AQR (Assessment of the Quality of Relationship), and KAMUTHE (KAtagoriensystem MUsikTHErapie). Findings show that the interaction centers on a recurring interaction theme—a shared frame for playing together—in which attunement (the therapist adapting to the child’s signals) is central. The child responds to the therapist’s music and musical cues and shows increased attention and social skills through gaze direction and rhythmic movements. Synchronization and joint attention emerge especially when the therapist is playing, whereas ankle bells worn by the child disrupt the interaction. Across sessions, the child’s attention and participation increase, leading to greater safety and more interaction. The study identifies five main elements as crucial for good interaction: (1) the interaction theme creates safety and predictability, (2) music promotes engagement and helps regulate arousal (energy and alertness), (3) attunement provides the best conditions for participation and the feeling of being seen and understood, (4) synchronization strengthens togetherness, and (5) presence supports a positive relationship. Overall, the study indicates that music therapy has a positive impact on interaction between the child and the music therapist.
[Dette resumé er omskrevet med hjælp fra AI baseret på projektets originale resumé]
Emneord