Musik i det offentlige rum: en afhandling om Toldbod Plads, Aalborg
Forfatter
Bentsen, Stinne
Semester
4. semester
Uddannelse
Udgivelsesår
2008
Antal sider
73
Resumé
Specialet undersøger, hvordan musik virker i det offentlige rum med Toldbod Plads i Aalborg som casestudie. Udgangspunktet er pladsens daglige, programmerede samspil mellem springvand og musik (Händels Water Music, satsen Alla Hornpipe, ca. 2,5 minutters varighed, afspillet fire gange dagligt i sommerperioden). Gennem en begrebsafklaring af funktionel musik og eksempler fra lufthavne, butikker og banegårde belyses musik som styringsmiddel og stemningsskaber, blandt andet med afsæt i Tia DeNoras arbejde og Muzak-traditionen. Teoretisk placeres casen i det 20. århundredes æstetikforståelser (reproduktion, simulation og hverdagens æstetisering) og der spørges, om en overfladeæstetisering tømmer musikken for betydning og aura, om musik kan forstås semiotisk som et sprog, og hvilke målgrupper stedet tiltrækker eller frastøder. Metodisk kombineres litteraturstudie med rumanalyse af Toldbod Plads på form-, funktions-, scenografisk-sociale, ikonografiske, visuelle og auditive dimensioner, et kvalitativt interview med landskabsarkitekt Frode Birk Nielsen om musikvalget samt en kort voxpop blandt brugere; desuden afprøves segmenteringsteori til at karakterisere publikumsgrupper. Resultater og konklusioner omtales senere i specialet og fremgår ikke af de uddragne sider.
This thesis examines how music operates in public space through a case study of Toldbod Plads in Aalborg. The focal point is the square’s daily programmed interplay of fountain and music (Handel’s Water Music, movement Alla Hornpipe, approx. 2.5 minutes, played four times daily during summer). By clarifying the concept of functional music and drawing on examples from airports, shops, and railway stations, the study explores music as a tool for shaping behavior and atmosphere, informed by work such as Tia DeNora’s and the Muzak tradition. The case is situated within 20th‑century aesthetic debates (reproduction, simulation, and the aestheticization of everyday life), asking whether surface aestheticization drains music of meaning and aura, whether music can be read semiotically as a language, and which audiences the site attracts or repels. Methodologically, the thesis combines a literature review with a spatial analysis of Toldbod Plads across formal, practical-functional, scenographic-social, iconographic, visual, and auditory dimensions, a qualitative interview with landscape architect Frode Birk Nielsen about the music choice, and a short on-site vox pop; segmentation theory is also applied to characterize audience groups. Findings and conclusions are presented later in the thesis and are not included in the provided pages.
[Dette resumé er genereret med hjælp fra AI direkte fra projektet fuldtekst]