Motion på arbejdspladsen: En undersøgelse af motion på arbejdspladsen og implementeringen heraf i et caseorienteret aktørperspektiv
Oversat titel
Workplace exercise: A study on workplace exercise and the implementation hereof in a case oriented actor perspective
Forfattere
Pedersen, Daniel Vineke ; Rytter, Sassia Weisbjerg Nygaard
Semester
4. semester
Uddannelse
Udgivelsesår
2022
Afleveret
2022-05-31
Antal sider
68
Resumé
Specialet undersøger motion på arbejdspladsen og giver en kort og præcis definition af begrebet. Vi kortlægger de centrale aktører i feltet og de udfordringer, de møder, når de hjælper virksomheder med at indføre og udbrede ordningen. Interessen udspringer af vores 9. semester-praktik, hvor vi indførte motion på arbejdspladsen i en mindre virksomhed og så potentialet, men også at få danske virksomheder har prøvet det. Studiet er kvalitativt med en hermeneutisk, fortolkende tilgang. Det bygger på to online interviews med repræsentanter for de to hovedaktører, Dansk Gymnastikforening og Dansk Firmaidrætsforbund, samt en dokumentanalyse af udvalgte materialer fra de samme aktører. Til analysen bruger vi John P. Kotters otte-trins forandringsmodel. Resultaterne viser, at aktørerne med fordel kan bruge Kotters model, når de hjælper virksomhederne: Den gør det lettere at forudse barrierer og muligheder, strukturere processen og forstå, hvad virksomheden gennemgår. På baggrund af studiet definerer vi motion på arbejdspladsen som ugentlig, sundhedsfremmende træning før, under eller i forlængelse af arbejdsdagen, med plads til alle uanset alder, køn og fysisk formåen. Fællesskab og inklusion er derfor centrale elementer. Afslutningsvis peger vi på behovet for debat om, hvor meget arbejdsgivere bør blande sig i medarbejderes motionsvaner, og om arbejdsmiljølovgivningen bør ændres, fx om motion bør gøres obligatorisk for at styrke folkesundheden.
This thesis examines workplace exercise and offers a clearer, concise definition of the concept. It maps the main organizations in the field and the challenges they face when helping companies introduce and scale such initiatives. Our interest stems from a ninth-semester internship, where we implemented workplace exercise in a small company and saw the potential, but also that few Danish companies have tried or adopted it. The study is qualitative and interpretive (hermeneutic). It draws on two online interviews with representatives of the two main actors, Dansk Gymnastikforening and Dansk Firmaidrætsforbund, and a document analysis of selected materials from the same actors. For analysis, we use John P. Kotter’s eight-step model for leading change. The results show that these actors benefit from applying Kotter’s model when supporting companies: it helps anticipate barriers and opportunities, structure the process, and understand what the company goes through. Based on the study, we define workplace exercise as weekly, health-promoting physical activity before, during, or immediately after the workday, designed to include all employees regardless of age, gender, or physical ability; fellowship and inclusion are therefore key. Finally, we call for debate about whether employers should influence employees’ exercise habits and whether health and safety legislation should be adjusted, for example by making exercise mandatory, to improve public health.
[Dette resumé er omskrevet med hjælp fra AI baseret på projektets originale resumé]
Emneord
Implementering ; Motion ; Casestudie ; Kotter ; Virksomhed ; MPA ; Arbejdsplads