Moralsk stress i ambulancearbejdet: En kvalitativ interviewundersøgelse
Oversat titel
Moral distress in emergency service work: A qualitative interview study
Forfatter
Lerche, Magnus Kjær
Semester
4. semester
Uddannelse
Udgivelsesår
2025
Afleveret
2025-05-29
Antal sider
68
Resumé
Denne afhandling undersøger moralsk stress (moral distress) blandt medarbejdere i akutberedskabet (EMS). Moralsk stress opstår, når man ved, hvad der føles rigtigt at gøre, men ikke kan handle derefter på grund af begrænsninger, konflikter eller usikkerhed, eller når man senere indser, at man begik fejl. Begrebet stammer fra sygeplejen, men er kun sparsomt undersøgt i EMS. Formålet er at skabe indsigt, der kan bruges til bedre indsatser mod moralsk stress. Studiet bygger på et pragmatisk forskningssyn, tre kvalitative, semistrukturerede interviews med EMS-professionelle (to mænd og en kvinde) og tematisk analyse. Etiske overvejelser behandles også. Fundene viser, at både ydre begrænsninger (institutionelle regler og hierarki) og indre begrænsninger (manglende kompetence eller uopmærksomhed) udløser moralsk stress. Moralsk usikkerhed – for eksempel manglende afslutning og uvished om patientens videre forløb – er både en selvstændig årsag og en forstærker. Moralske konflikter, som spændingen mellem patientsikkerhed og egen sikkerhed eller mellem patientautonomi og den fagligt vurderede bedste handling, spiller en central rolle. Nogle oplever også forsinket moralsk stress, når de senere indser, at de har begået fejl. Moralsk stress viser sig som frustration, magtesløshed, selvbebrejdelse, sympati og smertefulde følelser som skyld og skam. Førstehjælpere bruger forskellige individuelle strategier, for eksempel at bøje regler for at handle moralsk eller at rationalisere for at dæmpe ubehaget. Ældre EMS-medarbejdere kan samtidig dyrke en kollektiv maskulinitetskultur, der benægter sårbarhed og dermed begrænser yngre kollegers muligheder for at håndtere belastningen. Kollektive fællesskaber er også vigtige: sort humor og teamdialog kan være effektive måder at håndtere moralsk stress på. For at dialog skal føre til forsoning og afklaring, skal den rumme validering, forståelse og professionalisme. Diskussionen sætter fundene ind i en bredere kontekst: besparelser, underbemanding, høje krav og arbejdsmæssig usikkerhed presser førstehjælpere til af moralske grunde at tilsidesætte egen sikkerhed. Den efterfølgende træthed kan føre til uopmærksomhed og fejl, som igen skaber mere moralsk stress. Afhandlingen peger på behovet for mere forskning i sammenvævede årsager og de konkrete konflikter, EMS-professionelle står i. En begrænsning er, at resultaterne til tider præsenteres løsrevet fra den tætte makker-kontekst, hvor kolleger påvirker hinandens måder at håndtere stress på. Afslutningsvis anbefales målrettet uddannelse af ledere og EMS-medarbejdere om årsager og håndtering for at afstigmatisere oplevelserne, at hospitaler opfordrer patienter til at give tilbagemeldinger og skabe afslutning for EMS, at kollektive strategier støttes gennem undervisning i krisepsykologi samt styrkede uformelle debriefinger og dialog, og at psykologer anlægger et socialt perspektiv i terapi.
This thesis examines moral distress in emergency medical services (EMS): what causes it, how it shows up, and how first responders cope and find reconciliation. Moral distress arises when people know what feels morally right but cannot act accordingly because of constraints, conflicts or uncertainty, or when they later realize they made mistakes. The concept comes from nursing but has been scarcely studied in EMS. The aim is to inform better interventions. The study takes a pragmatic stance and draws on three qualitative, semi-structured interviews with EMS professionals (two men and one woman), analyzed using thematic analysis, with ethical issues considered. Findings show that both external constraints (institutional rules and hierarchy) and internal constraints (limited competence or inattention) trigger moral distress. Moral uncertainty—such as lack of closure and not knowing what happened to the patient—acts both as a direct cause and as an amplifier. Moral conflicts, including tensions between patient safety and personal safety or between patient autonomy and what is judged the best course of action, are central. Some first responders also experience delayed moral distress when they later recognize mistakes. Moral distress manifests as frustration, powerlessness, self-blame, sympathy for patients, and painful emotions such as guilt and shame. First responders use individual strategies, such as bending rules to act in line with their moral judgment and rationalizing to reduce discomfort. At the same time, older EMS professionals may cultivate a collective masculinity culture that denies vulnerability, limiting younger colleagues’ coping options. Collective coping communities also matter: dark humor and team dialogue can be effective. For such dialogue to support reconciliation and closure, it needs validation, understanding, and professionalism. The discussion situates the findings in a wider context: budget cuts, understaffing, high demands, and work-related uncertainties push first responders to set aside their own safety for moral reasons. The resulting fatigue can lead to inattention and mistakes, which in turn fuel further moral stress. The thesis calls for more research into interconnected causes and the specific moral conflicts EMS professionals face. A limitation is that some findings are presented somewhat out of context, underemphasizing that crews work in pairs and shape each other’s coping. Finally, the thesis recommends educating leaders and EMS staff about causes and coping to destigmatize these experiences; encouraging hospitals to invite patients to provide feedback and closure to EMS; supporting collective strategies through formal training in crisis psychology and stronger informal debriefing and dialogue; and adopting a social perspective in psychotherapy.
[Dette resumé er omskrevet med hjælp fra AI baseret på projektets originale resumé]
Emneord