AAU Student Projects - visit Aalborg University's student projects portal
A master's thesis from Aalborg University
Book cover


Moral Development, Why Care?: A Theoretical and Empirical Study of Moral Development

Author

Term

4. term

Education

Publication year

2009

Pages

80

Abstract

This thesis explores how children think about fairness and exclusion, and whether these ways of thinking change with age. It reviews major theories of moral development: stage models (Piaget, Kohlberg), the social-domain view that moral, social-conventional, and personal reasoning coexist, and an intuitionist view in which people often justify intuitive moral judgments after the fact (Haidt). A philosophical analysis drawing on Wittgenstein supports studying children’s moral development through the reasons they give. The empirical study interviewed 307 middle-class children from seven schools, with equal numbers around ages 8, 10, and 12. Each child discussed eight brief scenarios designed to trigger moral judgments about excluding a peer based on gender or immigration status, and completed a short gender-typing task (COAT). Scenarios varied who initiated the exclusion (a teacher or classmates) and school context: either a more diverse setting with about 20% bilingual children or a setting with few or no immigrant students. The initial expectation was that younger children would rely more on moral reasons (fairness, harm) and be less willing to exclude, while older children would cite more social conventions (rules, group membership) and accept exclusion more readily; children with stronger gender typing were expected to lean more on social conventions. Analyses found no clear age-related pattern, no overall differences between boys and girls, and children generally did not accept teacher-initiated exclusion. In more diverse schools, children referred more to social conventions, as expected. Children who used more moral reasoning were less willing to exclude others. The status of the excluded child mattered: children offered more moral reasons when the target belonged to a weaker group, and specifically they used more moral reasoning for an immigrant target and more social-conventional reasoning for a girl. Overall, children who are less focused on group norms tend to use more moral reasoning and are less willing to exclude, suggesting that morality draws on an individual capacity to question group expectations and authority.

Specialet undersøger, hvordan børn tænker om retfærdighed og udelukkelse, og om dette ændrer sig med alderen. Det gennemgår centrale teorier om moralsk udvikling: trinvise modeller (Piaget, Kohlberg), social-domænetilgangen, hvor moralsk, socialt-konventionel og personlig ræsonnering eksisterer side om side, og en intuitionistisk tilgang, hvor man ofte begrunder intuitive moralske domme efterfølgende (Haidt). En filosofisk analyse med udgangspunkt i Wittgenstein begrunder, at børns moralske udvikling kan studeres gennem de begrundelser, de selv giver. Den empiriske del omfattede interviews med 307 børn fra middelklassen på syv skoler, fordelt ligeligt på cirka 8, 10 og 12 år. Hvert barn diskuterede otte korte scenarier, der skulle udløse moralske vurderinger af at udelukke en jævnaldrende på baggrund af køn eller indvandringsstatus, og gennemførte en kort kønstypificeringstest (COAT). Scenarierne varierede, om udelukkelsen kom fra en lærer eller fra klassekammerater, og de blev præsenteret i to skolekontekster: enten mere mangfoldige skoler med cirka 20% tosprogede elever eller skoler med få eller ingen indvandrere. Forventningen var, at yngre børn i højere grad ville bruge moralske begrundelser (retfærdighed, skade) og være mindre villige til at udelukke, mens ældre børn oftere ville henvise til sociale konventioner (regler, gruppemedlemskab) og lettere acceptere udelukkelse; børn med stærkere kønstypificering forventedes at hælde mod sociale konventioner. Analysen fandt ingen tydelig aldersmæssig udvikling, ingen overordnede forskelle mellem drenge og piger, og børn accepterede generelt ikke udelukkelse initieret af en lærer. I de mere mangfoldige skoler henviste børn oftere til sociale konventioner, som forventet. Børn, der brugte flere moralske begrundelser, var mindre villige til at udelukke andre. Hvem den udelukkede var, havde betydning: børn gav flere moralske begrundelser, når målet tilhørte en svagere gruppe, og specifikt brugte de flere moralske begrundelser for en indvandrer og flere socialt-konventionelle begrundelser for en pige. Samlet peger resultaterne på, at børn, der er mindre fokuserede på gruppenormer, bruger flere moralske begrundelser og er mindre villige til at udelukke. Det tyder på, at moral trækker på en individuel evne til at udfordre gruppen og autoritet.

[This apstract has been rewritten with the help of AI based on the project's original abstract]