Modernisering af museernes tilskudssystem: en argumentationsanalyse af de forslag og ideer, der blev sendt til Kulturministeriet i forbindelse med forslaget om at modernisere museernes tilskudssystem
Forfatter
Madsen, June
Semester
4. semester
Uddannelse
Udgivelsesår
2018
Afleveret
2018-05-31
Antal sider
85
Resumé
Specialet undersøger kulturminister Mette Bocks initiativ (2017–2018) om at modernisere museernes tilskudssystem ved at analysere de forslag og ideer, som visionsgrupper og aktører fra museumsfeltet indsendte til Kulturministeriet. Undersøgelsens centrale spørgsmål er, hvilke synspunkter og begrundelser der præger debatten om tilskudsfordelingen og opgavefordelingen, og hvordan de er argumenteret. Empirien udgøres af bidragene fra visionsgrupperne og en række museer og interesseorganisationer. Metodisk anvendes Toulmins argumentationsmodel (påstand, belæg, hjemmel) til at kortlægge mønstre i argumentationen, og analysen perspektiveres teoretisk af New Public Management samt Ny Museologi (bl.a. social inklusion, kulturel mangfoldighed og medborgerskab). Analysen identificerer tre gennemgående hovedsynspunkter: samfundsansvar (museernes rolle i og værdi for samfundet og individet), kerneopgaver (indsamling, registrering, formidling, bevaring og forskning, med særligt fokus på forskning og bevaring) samt geografisk skævhed (museers placering og skævheder i tilskudsfordelingen). Enkelte positioner er præget af afsendernes geografiske tilhørsforhold. I modsætning til flere visionsgrupper ønsker ingen deltagende museer at nedtone eller fjerne kerneopgaver. En risiko ved Ny Museologi er, at kulturarven kan komme i klemme, hvis fokus flyttes for ensidigt fra genstande til individer. Konklusionen er, at der ikke er enighed om løsninger på opgave- og tilskudsfordelingen, men der er bred enighed om, at museer gavner samfundet, bidrager til social lighed og bør være tilgængelige i hele landet, så alle har adgang til kulturarven. Visionsgrupperne foreslår at koncentrere tilskud til færre institutioner, mens museerne ikke ønsker at miste støtte; uden ekstra midler vil enhver model indebære svære prioriteringer.
This thesis examines Danish Minister of Culture Mette Bock’s 2017–2018 initiative to modernize the museums’ grant system by analyzing the proposals and ideas submitted by vision groups and stakeholders from the museum sector. The core research question is which positions and justifications shape the debate on grant allocation and task distribution, and how they are argued. The empirical basis is the contributions from the vision groups and a range of museums and interest organizations. Methodologically, the study applies Toulmin’s model of argumentation (claim, data, warrant) to map patterns in the arguments, and frames the analysis with New Public Management and the New Museology (including social inclusion, cultural diversity, and citizenship). The analysis identifies three dominant themes: social responsibility (the museum’s role and value for society and individuals), core tasks (collecting, registration, communication, conservation, and research, with particular attention to research and conservation), and geographic imbalance (the location of museums and disparities in the grant system). Some positions reflect the contributors’ regional contexts. Unlike several vision groups, none of the participating museums wish to reduce or remove core tasks. A noted risk of the New Museology is that cultural heritage may be sidelined if focus shifts too strongly from artifacts to individuals. The thesis concludes there is no agreement on how to restructure tasks or funding, but broad consensus that museums benefit society, support social equality, and should be available across the country so everyone can access cultural heritage. Vision groups favor concentrating grants in fewer institutions, while museums resist losing support; with no additional funding, any solution will require difficult trade-offs.
[Dette resumé er genereret med hjælp fra AI direkte fra projektet (PDF)]
Emneord