Moderne, sociale medier og confirmation bias: Radikaliseres vores holdninger?: Et mediehistorisk og meta-analytisk perspektiv.
Forfatter
Jensen, Nicklas Leander
Semester
4. semester
Uddannelse
Udgivelsesår
2016
Afleveret
2016-10-20
Resumé
Specialet undersøger, om moderne og sociale medier forstærker confirmation bias og radikaliserer vores holdninger, eller om sådanne mønstre snarere er fortsættelser af ældre mediedynamikker. Med et mediehistorisk afsæt kombinerer projektet eksisterende forskning og teori i en kvalitativ metaanalyse baseret på dokumentanalyse af primært sekundære og tertiære kilder. Teoretisk belyses de kognitive mekanismer bag confirmation bias, herunder ingroup–outgroup-processer, halo-effekten, belief-bias og hindsight bias, samt hvordan eksterne forhold kan aktivere og manipulere disse mekanismer. Historiske eksempler som partipressen og nazistisk propaganda før internettet sættes op mod nutidige forklaringer som algoritmisk filtrering, informationsbobler, ekkokamre og Eli Parisers “filter bubble” for at vurdere, om internettet og sociale medier udgør et brud eller en intensivering af længerevarende tendenser. Hertil knyttes en refleksiv dimension om forfatterens egen læringsproces og det metodiske valg af dokumentanalyse. Specialet søger at nuancere den udbredte antagelse om, at sociale medier nødvendigvis øger ideologisk isolation, og diskuterer, om bias er en uundgåelig del af menneskelig kognition. Konkrete slutkonklusioner præsenteres ikke i det foreliggende uddrag.
This thesis examines whether modern and social media amplify confirmation bias and radicalize opinions, or whether such patterns are continuations of older media dynamics. Adopting a media-historical perspective, it synthesizes existing research and theory through a qualitative meta-analysis grounded in document analysis of primarily secondary and tertiary sources. It outlines the cognitive mechanisms behind confirmation bias—including ingroup–outgroup processes, the halo effect, belief bias, and hindsight bias—and explores how external contexts can activate and manipulate these mechanisms. Historical cases such as party-affiliated press and Nazi propaganda are contrasted with contemporary accounts of algorithmic filtering, information bubbles, echo chambers, and Eli Pariser’s “filter bubble” to assess whether the internet marks a rupture or an intensification of longstanding tendencies. The project also includes a reflexive component on the author’s learning process and the rationale for a document-analytic approach. Overall, it aims to nuance the common claim that social media necessarily increase ideological isolation and considers whether bias is an inherent aspect of human cognition. Definitive findings are not stated in the material provided here.
[Dette resumé er genereret med hjælp fra AI direkte fra projektet fuldtekst]