møde+steder: Nytænkning af lokalsamfund i de danske landdistrikter - Et casestudie af Astrup: Nytænkning af lokalsamfund i de danske landdistrikter - Et casestudie af Astrup
Oversat titel
Meeting+Places: Rethinking of Local Communities in Danish Rural Areas - A Casestudy of Astrup: Rethinking of Local Communities in Danish Rural Areas - A Casestudy of Astrup
Forfattere
Kamp, Anine Holmgaard ; Lyhne, Laura
Semester
4. semester
Uddannelse
Udgivelsesår
2017
Afleveret
2017-05-18
Antal sider
192
Abstract
Specialet undersøger, hvordan mødesteder kan blive et aktiv for mindre bysamfund, der gennem årtiers centralisering har mistet mange af hverdagens naturlige samlingspunkter. Det udvikler et enkelt, teoretisk begrebsapparat til at nytænke mødesteder og afprøver det i casebyen Astrup, en lille nordjysk by mellem Hjørring og Sindal. Astrup har ingen købmand og busforbindelse kun på hverdage, men til gengæld et stærkt foreningsliv. Første del skitserer problemstillingen gennem et historisk rids af planlægningsdiskurser og beskriver, hvordan landsbyer er gået fra lokalt forankrede fællesskaber til primært at være bosætningssamfund. Heraf udspringer hovedspørgsmålet: Hvordan kan lokalsamfund gøres attraktive i dag? Anden del udfolder en teoretisk samtale om mødesteder med udgangspunkt i steds- og mobilitetsteori, herunder den relationelle stedsforståelse (steder skabes af relationer og bevægelser) og mobilitetsvendingen (fokus på hverdagsbevægelser). På den baggrund defineres tre typologier: Træfpunkt (et tydeligt sted at mødes), Mellemrum (hverdagslige passager og ophold, hvor man kan støde ind i hinanden) og Samlingssted (rammer for organiserede aktiviteter). Tredje del anvender typologierne i Astrup gennem kontekstanalyse og borgerinddragelse for at identificere relevante mødesteder. Resultaterne præsenteres som interventioner i byen samt i en Mødestedsmanual, der kan bruges i lignende lokalsamfund. Konklusionen er, at mødesteder kan bidrage til at opretholde fællesskaber i små byer med færre faciliteter og faldende befolkningstal. Samtidig bør borgere inddrages i at pege på og koncentrere de steder, der gør uformelle og uintenderede møder mere sandsynlige.
The thesis examines how meeting places can be an asset for small towns that, due to decades of centralization, have lost many of the everyday arenas where people naturally met. It develops a practical theoretical toolkit to rethink meeting places and tests it in the case town of Astrup, a small town in North Jutland between Hjørring and Sindal. Astrup has no local grocery store and bus service only on weekdays, but a strong and active association life. Part one frames the problem with a brief history of planning discourses and shows how villages have shifted from locally rooted communities to mainly residential settlements. From this follows the main question: How can local communities be made attractive today? Part two discusses meeting places through place and mobility theory, including a relational understanding of place (places are shaped by relations and movements) and the mobility turn (a focus on everyday mobilities). On this basis, three typologies are defined: Træfpunkt (a clear meeting point), Mellemrum (in-between everyday spaces where people can bump into each other), and Samlingssted (settings for organized activities). Part three applies these typologies in Astrup through context analysis and citizen engagement to identify relevant meeting places. The outcomes are presented as interventions in the town and as a Meeting Place Manual for use in similar local communities. The conclusion is that meeting places help sustain community in small towns facing fewer facilities and declining populations. Citizens should be involved in locating and concentrating places that make informal and unintended encounters more likely.
[Dette resumé er genereret ved hjælp af AI]
Emneord