Mode og sandhed: En filosofisk undersøgelse af mode, og tænkning og sandhed i modetrends
Oversat titel
Fashion and Truth: A philosophical investigation into fashion and thought and truth in fashion trends Undertitel
Forfatter
Kirk, Daniel
Semester
4. semester
Uddannelse
Udgivelsesår
2020
Afleveret
2020-06-01
Antal sider
80
Resumé
Denne afhandling undersøger, om der findes modetænkning – og hvis ja, hvilken slags tænkning det er. Den bygger på mode- og trendteori fremlagt hos Mackinney-Valentin (2010), Kongsholm & Frederiksen (2015) og Svendsen (2005), og udvikler et nyt begreb om mode. Afhandlingen skelner mellem modetrends og teknologiske eller natur- og rationelle trends. Mode findes i kulturelle felter som beklædning, kunst, videnskab og filosofi, men ikke i naturen eller dyreriget. Mode er heller ikke iboende i ideologiske systemer, hvor nye produkter primært løser problemer. Set i forhold til ideologisk logik er modetrends irrationelle; netop derfor tilskrives mode en terapeutisk værdi for kulturer eller individer med en problematisk ideologi, og mode forstås som opstået af sandhedsbegivenheder (i afhandlingens forstand). Afhandlingen skelner desuden mellem modegenstande og designgenstande: Modetrends indebærer overskridende (transcendente) forandringer, der bryder med den bestående orden, mens design skaber iboende (imanente) forandringer, der løser definerede problemer. Modetrends opstår, når der mangler en herskende ideologi, og de står derfor i opposition til den aktuelle situation. De kan forblive små og lokalt forankrede eller vokse og blive dominerende. I modsætning til den sociologiske tradition efter Georg Simmel, der ser mode som klassekamp, hævder afhandlingen, at mode grundlæggende er en form for historisk bevidsthed. Den skyldes vores begrænsede adgang til virkeligheden, præget af sprogets virkning. Det nye modebegreb hentes fra filosoffer som Martin Heidegger, Jacques Lacan, Dorthe Jørgensen, G. W. F. Hegel, Immanuel Kant og Slavoj Žižek. Fordi vores perception aldrig er fejlfri, bryder ny mode frem i sprækkerne i den gældende ideologi. Mode er dermed et epistemologisk fænomen – det vil sige, det handler om erkendelse: Mode opsøger den sandhed, der endnu ikke kan siges i situationen. Det usigelige er det ubevidste, og ved at give det ubevidste materiel form lader mode vores ubevidste ønsker komme til orde. Modetænkning er derfor ikke blot at overveje, hvad mode er, eller hvilke stilarter der bliver in næste sæson. Både mode og modetænkning er mere radikale: Mode er et brud i kontinuiteten med den aktuelle tænkemåde, og modetænkning er den tænkning, der muliggør et sådant arbejde. Det kræver at suspendere vante måder at opfatte og ræsonnere på, fx almindelig rationel argumentation og faste ordtydninger, for at åbne for nye måder at forstå emner – eller virkeligheden selv – på. Den tænkning, der kræves, er ifølge afhandlingen i sin kerne ubevidst; derfor må man kultivere evnen til at lade det ubevidste tale. Mode kan forstås som en hysterisk diskurs (i psykoanalytisk forstand), der konstant udspørger enhver herskende orden, og modeværker kan åbne et terapeutisk rum, der minder om psykoanalytisk behandling. Når modetrends skal fortolkes, fremstår det lovende at betragte dem som manifestationer på linje med drømme og fortalelser og at bruge den analytiske metode udviklet i Lacaniansk psykoanalyse.
This thesis asks whether thinking in fashion exists and, if so, what kind of thinking it is. It draws on fashion and trend theory as presented by Mackinney-Valentin (2010), Kongsholm & Frederiksen (2015), and Svendsen (2005), and develops a new concept of fashion. The thesis distinguishes fashion trends from technological or natural/rational trends. Fashion appears across cultural fields such as clothing, art, science, and philosophy, but not in nature or the animal kingdom. Nor is fashion inherent to ideological systems where novelty primarily solves problems. Relative to ideological logic, fashion trends are irrational; for that reason the thesis ascribes a therapeutic value to fashion for cultures or individuals with problematic ideologies and sees fashion as arising from truth events (in the thesis’s sense). It further separates fashion items from design items: fashion trends involve transcendent changes that break with the existing order, whereas design delivers immanent changes that solve defined problems. Fashion trends emerge when no single ideology reigns and thus stand in opposition to the current situation. They may remain small and subcultural or grow to become dominant. Against the sociological tradition after Georg Simmel that reads fashion as class struggle, the thesis argues that fashion is, at its core, a kind of historical consciousness. It stems from our limited access to reality, shaped by the effects of language. The proposed concept of fashion draws on philosophers including Martin Heidegger, Jacques Lacan, Dorthe Jørgensen, G. W. F. Hegel, Immanuel Kant, and Slavoj Žižek. Because our perception is never complete, new fashion breaks through the cracks in the prevailing ideology. Fashion is therefore an epistemological phenomenon—that is, it concerns how we know: fashion seeks the truth that cannot yet be spoken in the situation. What cannot be spoken is the unconscious, and by giving unconscious knowledge material form, fashion lets the truth of our unconscious desires speak. Fashion thinking is thus not simply considering what fashion is or which styles will be in next season. Both fashion and fashion thinking are more radical: fashion is a break in continuity with the dominant mode of thought, and fashion thinking is the kind of thinking that makes such work possible. It requires suspending habitual ways of perceiving and reasoning—for example, standard rational argumentation and fixed word meanings—to open new ways of understanding topics, or even reality itself. According to the thesis, this required thinking is essentially unconscious; success depends on cultivating the ability to let the unconscious speak. Fashion can be understood as a hysteric discourse (in the psychoanalytic sense) that incessantly questions any reigning order, and fashion works can open a therapeutic space akin to psychoanalytic treatment. To interpret fashion trends, it is promising to treat them as manifestations comparable to dreams or slips of the tongue and to apply Lacanian psychoanalytic methods.
[Dette resumé er omskrevet med hjælp fra AI baseret på projektets originale resumé]
Emneord