Mobning og digitalmobning - en diskursanalyse af dominerende forståelser i udvalgte udgivelser om mobning og tre grundskolers antimobbestrategier

Bullying and cyberbullying - a discourse analysis of dominant understandings in selected publications about bullying and anti-bullying strategies from three schools

Mejlgaard, Sandra Arno

4. semester

Psykologi, Kandidat

2024

2024-01-05

64

Trivsel blandt børn og unge falder i teenageårene. Op til ca. 11-årsalderen er trivslen høj, men når puberteten begynder, vokser problemerne, og trivslen falder. Mobning og cybermobning er blandt de forhold, der kan påvirke trivsel. Denne afhandling undersøger, hvordan forståelser af mobning og cybermobning præger skolers håndtering af problemet. Udgangspunktet er, at alle børn i miljøer, hvor mobning opstår, fortjener en omsorgsfuld indsats efter mobbeepisoder. Teoretisk bygger afhandlingen på Dorte Marie Søndergaard, Helle Rabøl Hansen og Jette Kofoed, som kritiserer en individ-orienteret forståelse af mobning for at overse udelukkelsesmekanismer, relationelle nuancer og kompleksitet. I stedet fremhæves en fællesskabsorienteret forståelse, hvor mobning ses som resultat af sociale udelukkelsesmønstre, der udspringer af menneskers grundlæggende behov for at høre til. Metodisk anvendes Norman Faircloughs kritiske diskursanalyse, som undersøger, hvordan sprog og forståelser skaber praksis. Analysen omfatter tre publikationer fra centrale aktører og tre antimobbestrategier fra forskellige skoler. To overordnede diskurser er i fokus: en individorienteret diskurs (årsagen placeres hos enkeltpersoner) og en fællesskabsorienteret diskurs (årsagen søges i fællesskabets dynamikker). Resultaterne peger på, at Red Barnets publikation rummer større uklarheder end DCUM’s, idet begge diskurser bruges side om side. Denne blanding kan skabe tvivl i grundskoler om, hvordan mobning bør håndteres. Blandt skolernes strategier er Aalborg Steinerskoles den mest fællesskabsorienterede – både for mobning og cybermobning. I strategierne for Gl. Hasseris Skole og Nordstjerneskolen findes elementer af fællesskabsorientering, men håndteringen lægger ofte vægt på individrettede tiltag, fx samtaler med enkelte elever. Det står i modsætning til anbefalinger fra Red Barnet og DCUM, og samlet set er den fællesskabsorienterede forståelse ikke dominerende i disse skolers handleplaner. Dette kan ses i sammenhæng med uklarhederne i Red Barnets publikation. I DKR’s publikation spores en kriminalitetsdiskurs, hvor mobning kan føre til, at nogen bedømmes eller sanktioneres. Den diskurs kan forstærke den individorienterede tilgang, fordi begge understøtter, at enkeltpersoner holdes ansvarlige. Hvis denne kobling bliver dominerende, kan det udfordre muligheden for at løse mobning, som opstår i sociale fællesskaber og relationer. Afhandlingen argumenterer for, at et fællesskabsorienteret perspektiv giver et bedre grundlag for at undersøge skolers praksisser og de kontekstuelle forhold, der påvirker mobning. Sådanne forhold kan ikke belyses tilstrækkeligt gennem dokumentanalyser alene og bør undersøges via kvalitative feltstudier. Overordnet konkluderes, at mobning og cybermobning bør udforskes med et fællesskabsorienteret blik, så viden løbende udvikles, og omsorgsfulde løsninger for alle børn i berørte fællesskaber fremmes.

Well-being among children and adolescents declines in the teenage years. Up to about age 11, well-being is high, but as puberty begins, problems increase and well-being drops. Bullying and cyberbullying are among the factors that influence this trend. This thesis examines how understandings of bullying and cyberbullying shape how schools respond, based on the premise that all children in settings where bullying occurs deserve a caring follow-up. The theoretical framework draws on Dorte Marie Søndergaard, Helle Rabøl Hansen, and Jette Kofoed, who criticize individual-focused approaches for overlooking mechanisms of exclusion, relational nuances, and complexity. Instead, they argue for a community-oriented perspective, which sees bullying as a product of social exclusion patterns rooted in people’s basic need to belong. Methodologically, the study uses Norman Fairclough’s critical discourse analysis to explore how language and understandings inform practice. It analyzes three publications from key actors and three anti-bullying strategies from different schools. Two main discourses are identified: an individual-oriented discourse (locating causes in specific individuals) and a community-oriented discourse (locating causes in group dynamics). Findings show that Red Barnet’s publication contains more ambiguities than DCUM’s, drawing on both discourses side by side. This mix may cause uncertainty in primary schools about how to address bullying. Among the school strategies, Aalborg Steinerskole’s is the most community-oriented—for both bullying and cyberbullying. While the strategies at Gl. Hasseris Skole and Nordstjerneskolen include community-oriented elements, they often emphasize individual-focused actions, such as one-on-one talks with specific students. This runs counter to recommendations from Red Barnet and DCUM, and overall the community-oriented understanding is not dominant in these schools’ action plans. This can be viewed in relation to the ambiguities in Red Barnet’s publication. In DKR’s publication, a crime-oriented discourse appears, where bullying may lead to sanctions or judgment of individuals. This discourse can reinforce the individual-oriented approach, since both support holding specific people responsible. If this combination becomes dominant, it may hinder solutions to bullying that acknowledge it as a social, relational problem. The thesis argues that a community-oriented perspective is a stronger basis for studying school practices and contextual factors that affect bullying. Such circumstances cannot be sufficiently captured through document analysis alone and should be examined through qualitative field studies. Overall, it concludes that bullying and cyberbullying should be investigated through a community lens so that knowledge evolves and caring responses for all children in affected communities are supported.

[Dette resumé er omskrevet med hjælp fra AI baseret på projektets originale resumé]

Mobning ; Digital mobning ; Diskurs analyse ; dokumentanalyse

Download
Vis denne rapport i AAU Studenterprojekter