AAU Studenterprojekter - besøg Aalborg Universitets studenterprojektportal
Et kandidatspeciale fra Aalborg Universitet
Book cover


Mobning Blandt Unge Piger i Udskolingen: - En kvalitativ emotionssociologisk undersøgelse af unges forståelser, oplevelser og håndtering af mobning.

Oversat titel

Bullying Among Young Girls in Danish Elementary Schools: - A qualitative emotion sociological study of young people's understandings, experiences and handling of/with bullying.

Forfattere

;

Semester

4. semester

Udgivelsesår

2021

Antal sider

80

Resumé

Specialet undersøger, hvordan unge piger i udskolingen forstår, føler og oplever mobning – både i klassen og digitalt – og hvordan de forsøger at håndtere den. Formålet er dels at indfange de unges egne definitioner af mobning, dels at udvide eksisterende mobbeforskning med et emotionssociologisk perspektiv. Undersøgelsen bygger på en kvalitativ, hermeneutisk forskningsstrategi med semistrukturerede livsverdensinterviews med seks nuværende og tidligere elever, som enten selv har været udsat for mobning eller har oplevet den i deres klasse. Analysen tager udgangspunkt i en second-order forståelse af mobning og kombinerer flere teorier: social eksklusionsangst (Søndergaard og Hansen), stigmatisering (Goffman), følelsesarbejde (Hochschild) samt sympati og social placering (Clark). Resultaterne peger på, at de unge skelner mellem intentionel og utilsigtet mobning, og at mobning antager både verbale og nonverbale samt direkte og indirekte former, hvor verbal mobning ofte opleves som mest sårende. Klassen beskrives som et hierarki med dronninger, hofdamer og udstødte, hvor de øverste positioner kan definere den moralske orden og sammen med deres støtter forme stigmatiseringer; de udstødte møder sociale sanktioner, begrænsede interaktionsrettigheder og øget krav om følelsesarbejde. Informanterne forsøger at håndtere situationerne gennem stigma-korrektion, følelsesarbejde og emotionel mikropolitik, men strategierne lykkes ofte kun delvist, blandt andet fordi omverdenen trækker på biografisk viden om dem. Klassen rummer samtidig en følelseskultur, hvor bestemte følelser som glæde og tilfredshed foretrækkes for at bevare ordenen; forskellige grupper opretholder egne emotionelle normer og hierarkier, begrebsliggjort som emotionelle sektioner. Afslutningsvis foreslås metaforen klassen som et orkester til at synliggøre de emotionelle sektioner og relationerne mellem grupper.

This thesis examines how young girls in the upper grades of Danish primary school understand, feel, and experience bullying—both in classroom and digital settings—and how they try to manage it. The aim is twofold: to capture young people’s own definitions of bullying and to extend existing bullying research with a sociology of emotions perspective. The study uses a qualitative, hermeneutic design with semi-structured life-world interviews involving six current and former students who had either been bullied or witnessed bullying in their class. Guided by a second-order understanding of bullying, the analysis combines several theories: social exclusion anxiety (Søndergaard and Hansen), stigma (Goffman), emotion work (Hochschild), and sympathy and social place (Clark). Findings indicate that participants distinguish between intentional and unintentional bullying, and that bullying takes verbal and nonverbal as well as direct and indirect forms, with verbal acts often perceived as most hurtful. The classroom appears as a hierarchy of queens, chaperones, and the expelled, where top positions set the moral order and, together with allies, shape stigmatizations; those expelled face social sanctions, restricted interactional rights, and greater demands for emotion work. Informants attempt to cope through stigma correction, emotion work, and emotional micropolitics, yet these strategies often only partly succeed, in part because peers draw on biographical knowledge. The class also maintains an emotion culture that favors feelings such as happiness and contentment to keep order; different groups uphold their own emotional norms and hierarchies, conceptualized as emotional sections. Finally, the thesis proposes the metaphor of the classroom as an orchestra to make these emotional sections and intergroup relations visible.

[Dette resumé er genereret med hjælp fra AI direkte fra projektet (PDF)]