Miss Danmark - et modsætningsfyldt ideal
Oversat titel
Miss Danmark - a contradictory ideal
Forfatter
Rasmussen, Josefine Løvig
Semester
4. semester
Uddannelse
Udgivelsesår
2019
Resumé
Skønhedskonkurrencer har aldrig været et stort mainstreamfænomen i Danmark, men Miss Danmark har i næsten et århundrede fortsat i udkanten af offentligheden. Denne afhandling undersøger konkurrencen som en scene, hvor et feminint ideal opføres og forhandles. Ambassadører, dommere og deltagere ses som kulturelle producenter, der bygger og genskaber idealet gennem tale og billeder om udseende, styling, tøj, adfærd og værdier. Studiet bruger diskursanalyse—en tilgang, der undersøger, hvordan sprog og visuelle udtryk definerer, hvad der opfattes som normalt og ønskværdigt—af Miss Danmarks hjemmeside og Facebook-indhold samt interviews med deltagere, mentorer og dommere i dokumentaren Miss Perfect (2019). Det afdækker, hvilke forståelser af "ideel femininitet" der præsenteres som normer, hvilke træk der fremhæves, og hvilke der kritiseres. Det analyserer også, hvordan konkurrencens format former idealet: deltagelseskrav, bedømte discipliner, runder med forskellige dresscodes og regler samt et belønningssystem med bånd, priser og placeringer. Resultaterne viser indre modsigelser i idealet: deltagerne skal være selvsikre og samtidig ydmyge, søde men målrettede, sexede men ikke seksuelle, blide men konkurrerende. Skønhed siges at komme indefra, men synlig skønhed er stadig afgørende. Inklusivitet hyldes, men tonede, slanke og høje kroppe favoriseres. Ambition forventes, men ydmyg taknemmelighed skal bevares. Med Douglas Holts teori om Cultural Branding (hvordan brands tilbyder myter og identitetsfortællinger) argumenterer afhandlingen for, at Miss Danmark præsenterer en myte om kvindelig succes med identitetsværdi for nogle: perfektion fremstilles som noget, der opnås gennem hårdt arbejde, de "rigtige" værdier og korrekt påklædning og styling, hvor almindelige piger forvandles til "dronninger", der hyldes offentligt. Konkurrencen kan hjælpe nogle med at forlige spændinger mellem personlige identitetsprojekter og nationale normer ved at modellere en figur, der selvsikkert ignorerer jævnaldrendes og samfundets kritik. Den tilbyder også et rum til at leve pigedrømme ud og et stærkt fællesskab af kvinder med fælles interesser.
Beauty pageants have never been a major mainstream phenomenon in Denmark, yet Miss Danmark has continued for nearly a century on the edges of the public eye. This thesis examines the pageant as a stage where a feminine ideal is performed and negotiated. It treats ambassadors, judges, and contestants as cultural producers who help build and rebuild that ideal through talk and images about looks, styling, clothing, behavior, and values. The study uses discourse analysis—an approach that examines how language and visuals define what is seen as normal and desirable—of Miss Danmark’s website and Facebook content, along with interviews with contestants, mentors, and judges in the documentary Miss Perfect (2019). It explores which understandings of "ideal femininity" are presented as norms, which traits are encouraged, and which are discouraged. It also analyzes how the pageant’s format shapes the ideal: entry requirements, judged disciplines, rounds with different dress codes and rules, and a reward system of sashes, prizes, and placements. Findings show a set of internal contradictions in the ideal: participants should be confident yet humble, sweet but driven, sexy but not sexual, gentle yet competitive. Beauty is said to come from within, yet visible beauty remains essential. Inclusiveness is praised, yet toned, slim, and tall bodies are favored. Ambition is required, yet gratitude must remain humble. Using Douglas Holt’s theory of Cultural Branding (how brands offer myths and identity stories), the thesis argues that Miss Danmark presents a myth of female success with identity value for some: perfection is portrayed as earned through hard work, the "right" values, and correct dress and styling, turning ordinary girls into "queens" who are publicly celebrated. The pageant can help some reconcile tensions between personal identity projects and national norms by modeling a figure who confidently ignores peer and societal criticism. It also offers a space to live out girlhood fantasies and a strong community of women with shared interests.
[Dette resumé er omskrevet med hjælp fra AI baseret på projektets originale resumé]
Emneord