Mindful Lighting: Exploring the visual and non-visual comfort of residential lighting to support the restorative space through environmental psychology and neurosensory perspectives.
Authors
Gram, Magnus Pedersen ; Chang, Chi-Chen
Term
4. Term
Education
Publication year
2025
Submitted on
2025-05-26
Pages
69
Abstract
This study examines how home lighting affects emotional well-being and relaxation, at a time when daily light exposure often differs from natural day–night rhythms. We focused on two simple features people can adjust: how bright the light is (intensity) and whether it shines directly or is reflected and diffused (direct vs indirect). Using a mixed-methods design, we combined recordings of brain activity with electroencephalography (EEG) to estimate arousal (how alert or activated someone feels) and valence (how positive or negative the feelings are), with self-report mood questionnaires (Affect Grid and the Activation–Deactivation Adjective Check List, AD ACL) and semi-structured interviews. Twenty participants experienced four lighting setups: direct high intensity, direct low intensity, indirect high intensity, and indirect low intensity. The results show a clear split between body-based and self-reported responses. EEG revealed no statistically significant differences in arousal or valence across the four conditions. In contrast, the questionnaires showed clear effects: lighting changed how calm and how energized people felt. Lower intensity was linked to feeling calmer and less energized, while higher intensity increased energy. The Affect Grid and interviews also showed a strong preference for indirect, low-intensity light, repeatedly described as cozy, relaxing, and pleasant and as creating a restorative atmosphere. Direct, high-intensity light was generally viewed negatively. Overall, subjective responses support the idea that low, indirect lighting can enhance emotional well-being at home, whereas corresponding EEG changes were not detected with the current sample and measures. The findings highlight the role of light intensity and direction in how home lighting makes us feel and the value of combining physiological and psychological methods to understand these effects.
Dette studie undersøger, hvordan belysning i hjemmet påvirker følelsesmæssigt velbefindende og afslapning, i en tid hvor vores daglige lyspåvirkning ofte ikke følger den naturlige døgnrytme. Vi fokuserede på to forhold, som folk nemt kan justere: hvor stærkt lyset er (intensitet), og om det er direkte eller spredt via refleksion (direkte vs. indirekte). Med et mixed-methods design kombinerede vi målinger af hjernens aktivitet med elektroencefalografi (EEG) for at estimere arousal (hvor vågen/aktiveret man føler sig) og valens (hvor positivt eller negativt man føler), med selvrapporterede stemningsskemaer (Affect Grid og Activation–Deactivation Adjective Check List, AD ACL) og semistrukturerede interviews. Tyve deltagere oplevede fire lysopsætninger: direkte høj intensitet, direkte lav intensitet, indirekte høj intensitet og indirekte lav intensitet. Resultaterne viser en tydelig forskel mellem kropslige målinger og det, deltagerne selv rapporterede. EEG fandt ingen statistisk sikre forskelle i arousal eller valens mellem de fire betingelser. Omvendt viste spørgeskemaerne klare effekter: belysningen ændrede, hvor rolige og hvor energiske deltagerne følte sig. Lav intensitet hang sammen med mere ro og mindre energi, mens høj intensitet øgede energiniveauet. Affect Grid og interviewene viste også en stærk præference for indirekte belysning med lav intensitet, ofte beskrevet som hyggelig, afslappende og behagelig og som skabende en genopbyggende atmosfære. Direkte belysning med høj intensitet blev generelt vurderet negativt. Samlet set peger de subjektive svar på, at lav, indirekte belysning kan styrke følelsesmæssigt velbefindende i hjemmet, mens tilsvarende ændringer i EEG ikke blev påvist med dette datasæt og denne metode. Studiet understreger betydningen af lysstyrke og retning for, hvordan boligbelysning får os til at føle, samt værdien af at kombinere fysiologiske og psykologiske metoder.
[This apstract has been rewritten with the help of AI based on the project's original abstract]
Keywords
