Miljøzonens Skyggeside
Oversat titel
The Shadow Side of the Environmental Zone
Forfatter
Nielsen, Thomas Ingemann
Semester
4. semester
Uddannelse
Udgivelsesår
2024
Afleveret
2024-11-24
Antal sider
65
Resumé
Dette speciale undersøger, hvordan miljøzonen i Aalborg påvirker nordjydernes hverdagsmobilitet, og om ordningen medvirker til ulighed i sundhed. Miljøzoner indføres for at forbedre luftkvaliteten i tætbefolkede byområder ved at skærpe krav til køretøjers emissioner og begrænse ældre køretøjers adgang. Samtidig kan reglerne ændre borgeres muligheder for at bevæge sig, især for dem der ikke har økonomisk råderum til at eftermontere partikelfilter eller skifte bil, hvilket kan have sociale og sundhedsmæssige konsekvenser. Med Aalborg som case – herunder lokale forhold som transitveje, placeringen af Sygehus Nord i zonen og muligheden for tidsbegrænsede dispensationer administreret af Miljøstyrelsen – belyser studiet borgeres subjektive erfaringer med zonen. Undersøgelsen bygger på en fænomenologisk ramme og kombinerer metoder: kvalitative interviews, spørgeskema, internetetnografi af kommentarsamtaler på Facebook samt kortere, uformelle samtaler. Analysen fokuserer på temaer som mobilitet og offentlig transport, ændringer i transportmønstre, byindretning, klima- og miljøpåvirkning samt zonens mulige ekskluderende effekter og samspil med ulighed i sundhed. Formålet er at skabe en nuanceret forståelse af miljøzonens ‘skyggesider’ i befolkningens hverdagsliv; konkrete resultater og konklusioner præsenteres i afhandlingens senere kapitler.
This thesis examines how the environmental zone in Aalborg affects everyday mobility in Northern Jutland and whether the policy contributes to health inequality. Environmental zones are introduced to improve air quality in densely populated areas by tightening vehicle emission standards and restricting access for older vehicles. At the same time, the rules can alter citizens’ ability to move around, especially for those without the financial means to retrofit a particulate filter or replace their car, with potential social and health implications. Using Aalborg as a case—including local features such as transit routes, the location of Hospital North within the zone, and time-limited exemptions administered by the Danish Environmental Protection Agency—the study illuminates residents’ subjective experiences. Guided by a phenomenological framework, it employs a mixed-methods design: qualitative interviews, a questionnaire, internet ethnography of Facebook comment threads, and brief informal conversations. The analysis centers on mobility and public transport, shifts in travel patterns, urban design, climate and environmental impacts, and the zone’s possible exclusionary effects and links to inequality in health. The aim is to provide a nuanced account of the environmental zone’s ‘shadow side’ in everyday life; specific findings and conclusions appear in the thesis’s later chapters.
[Dette resumé er genereret med hjælp fra AI direkte fra projektet (PDF)]