Miljø og vækst i EU - Institutionelle spor og processer i vægtningen mellem miljøhensyn og økonomisk vækst i EU
Oversat titel
Environment and growth in the EU - Institutional tracks and processes in the emphasis between environmental considerations and economic growth in the EU
Forfatter
Remmen, Emil Færch
Semester
4. semester
Uddannelse
Udgivelsesår
2017
Resumé
Specialet undersøger, hvorfor EU’s politiske aktører historisk har prioriteret økonomisk vækst over miljøhensyn, selv om det sociale systems forbrug presser planetens biokapacitet. Med udgangspunkt i EU’s økologiske fodaftryk, IPAT-logikken og forskellen mellem relativ og absolut afkobling belyses dilemmaet mellem vækst og miljø, herunder de meget store reduktioner i udledninger, som kræves for at nå 2°C-målet. Analysen er forankret i historisk institutionalisme og afdækker de institutionelle spor og processer, der former politikudviklingen i EU: stiafhængighed og increasing returns, kritiske skæringspunkter og en dobbelt bevægelse, samt inkrementelle forandringer som displacement, layering, drift og institutionel udmattelse. Undersøgelsen kortlægger de centrale traktater og programmer fra Paris-traktaten (1951) over Maastricht og Lissabon til nyere tiltag, samt eksempler som 1. og 5. miljøhandlingsprogram og ETS-backloading. Resultatet peger på, at et vækstparadigme – i samspil med PPP- og bæredygtighedsparadigmerne – har domineret siden 1951, hvor miljøpolitiske gennembrud gentagne gange er blevet mødt af institutionelle modbevægelser, der bremser fremskridtet. Samtidig spores drift og gradvis forskydning mod et bæredygtighedsparadigme siden Maastricht, men udviklingen går for langsomt i forhold til de økologiske grænser; uden en større kritisk junktur, der accelererer skiftet, fremstår risikoen for økologisk katastrofe som overhængende.
This thesis examines why EU political actors have historically prioritized economic growth over environmental protection, even as society’s consumption strains the planet’s biocapacity. Drawing on the EU’s ecological footprint, the IPAT framework, and the distinction between relative and absolute decoupling, it highlights the growth–environment dilemma and the magnitude of emissions cuts needed to meet the 2°C goal. The study applies historical institutionalism to identify the institutional paths and processes shaping EU policymaking: path-dependency and increasing returns, critical junctures and a counter double movement, and incremental change through displacement, layering, drift, and institutional exhaustion. It traces key treaties and programs from the Paris Treaty (1951) through Maastricht and Lisbon to more recent initiatives, including cases such as the first and fifth Environmental Action Programmes and ETS backloading. The findings indicate that a growth paradigm—interacting with PPP and sustainability paradigms—has dominated since 1951, with environmental breakthroughs repeatedly met by institutional counter-movements that stall progress. At the same time, there are signs of drift and gradual displacement toward a sustainability paradigm since Maastricht, but change remains too slow relative to ecological limits; without a major critical juncture to accelerate the shift, an ecological disaster appears likely.
[Dette resumé er genereret med hjælp fra AI direkte fra projektet (PDF)]