Migrationskrisen i EU og kvotefordelingen af flygtninge
Oversat titel
The migration crisis in the EU and the refugee distribution quota
Forfatter
Skrubbeltrang, Stefan Berting
Semester
4. semester
Uddannelse
Udgivelsesår
2019
Antal sider
76
Resumé
Specialet undersøger EU’s håndtering af migrationskrisen i 2015 med fokus på den obligatoriske kvotefordeling af flygtninge, som blev vedtaget med kvalificeret flertal trods betydelig modstand fra flere medlemslande. Udgangspunktet er den akutte situation, hvor Dublinforordningen de facto blev sat ud af kraft, Schengen-samarbejdet kom under pres, og Europa-Kommissionen fremlagde forslag til en fordelingsmekanisme baseret på bl.a. BNP og befolkningsstørrelse. Projektets centrale problemstilling er, hvordan det europæiske samarbejde kan karakteriseres på baggrund af tilblivelsen og implementeringen af kvoteordningen. Metodisk gennemføres en treleddet analyse: en systemteoretisk kortlægning af begivenhedsforløb og forhandlingsprocesser, en magtanalyse med udgangspunkt i ”magtens fire ansigter” og EU-institutionernes rolle, samt en integrationsteoretisk vurdering med neofunktionalisme og intergovernmentalisme som primære rammer. Empirien omfatter officielle dokumenter og udmeldinger fra EU’s institutioner samt reaktioner fra udvalgte medlemslande. Målet er at belyse, om krisehåndteringen afspejler overstatslige dynamikker eller mellemstatslig styring og dermed peger på EU’s politiske udviklingsretning; den endelige konklusion ligger uden for dette uddrag.
The thesis examines the EU’s response to the 2015 migration crisis, focusing on the mandatory refugee distribution quota adopted by qualified majority despite notable resistance from several member states. It starts from the acute context in which the Dublin Regulation was de facto suspended, the Schengen system came under strain, and the European Commission proposed a distribution mechanism based on factors such as GDP and population size. The core research question is how European cooperation can be characterized through the creation and implementation of the quota scheme. Methodologically, the study conducts a three-part analysis: a system-theoretical mapping of events and negotiations, a power analysis drawing on the “four faces of power” and the role of EU institutions, and an integration analysis using neofunctionalism and intergovernmentalism as key frameworks. The empirical basis includes official EU documents and statements alongside selected member-state reactions. The aim is to assess whether crisis-driven policymaking reflects supranational dynamics or intergovernmental control and what this implies for the EU’s political trajectory; the final conclusions are not included in this excerpt.
[Dette resumé er genereret med hjælp fra AI direkte fra projektet (PDF)]