Mentorfunktion i et krydspres - hvordan sygeplejersker som frontlinjemedarbejdere navigerer i oplæring af nyansatte sygeplejersker i en nordjysk hospitalskontekst: - hvordan sygeplejersker som frontlinjemedarbejdere navigerer i oplæring af nyansatte sygeplejersker i en nordjysk hospitalskontekst
Oversat titel
Mentoring Under Organizational Pressures: How Nurses as Frontline Workers balance the Training of Newly Recruited Nurses in a Hospital Ward in North Jutland: :How Nurses as Frontline Workers balance the Training of Newly Recruited Nurses in a Hospital Ward in North Jutland
Forfattere
Jensen, Mette Ville ; Strange, Anne Strier
Semester
4. semester
Uddannelse
Udgivelsesår
2026
Afleveret
2026-06-01
Antal sider
79
Resumé
Afhandlingen undersøger, hvordan sygeplejementorer og en udviklingssygeplejerske fortolker og balancerer oplæringen af nyansatte sygeplejersker på en somatisk hospitalsafdeling i Nordjylland. Baggrunden er mangel på sygeplejersker og bekymring for kvaliteten i plejen; mentorordninger fremhæves som vigtige for fastholdelse og kliniske færdigheder, men kan være svære at gennemføre i praksis. Studiet er et kvalitativt casestudie baseret på lokale introduktionsdokumenter og semistrukturerede interview med en udviklingssygeplejerske og tre mentorer. Metodisk anvendes en abduktiv tilgang (bevægelse mellem teori og data) med et hermeneutisk, fortolkende udgangspunkt. Den teoretiske ramme trækker på Michael Lipsky, Lars Tummers m.fl. og Margaret Wetherwell, og ser mentorer og udviklingssygeplejersker som frontpersonale, der i mødet med patienter omsætter organisatoriske krav under begrænsede ressourcer, samtidig med at de skal understøtte nyansattes læring og sikre plejekvalitet. Fundene viser, at oplæringen formes af, at frontpersonalet balancerer rationering (prioritering af begrænset tid og ressourcer), rutinisering (brug af standardprocedurer) og affektive praksisser (følelser og relationer) over for forskellige typer af patient-/klientbehov. Udviklingssygeplejersken vægter mentorens personlige egenskaber højere end faglige færdigheder og nedtoner behovet for ekstra ressourcer. Mentorerne skal samtidig varetage patientpleje og oplæring i et dynamisk og uforudsigeligt miljø; en travl arbejdsbyrde betyder, at refleksion udskydes, og mentorering træder i baggrunden. Relationens kvalitet mellem mentor og nyansat er afgørende for de læringsmuligheder, den nyansatte får. For at fremme engagement, klinisk kompetence og kvalitet kan resultaterne pege på behov for videre undersøgelser af strukturelle rammer og betydningen af professionel identitet i relationen mellem mentorer og nyansatte.
This thesis explores how nurse mentors and a development nurse interpret and balance the training of newly recruited nurses in a somatic hospital ward in North Jutland. It is set against nurse shortages and concerns about care quality; mentoring programs are highlighted as important for retention and clinical skills, yet they are difficult to implement in hospital settings. The study is a qualitative case study using local induction documents and semi-structured interviews with a development nurse and three nurse mentors. Methodologically, it adopts an abductive approach (moving between theory and data) with a hermeneutic, interpretive foundation. The theoretical framework draws on Michael Lipsky, Lars Tummers et al., and Margaret Wetherwell, viewing mentors and the development nurse as frontline staff who meet patients daily, implement organizational demands under limited resources, support the learning of new recruits, and ensure care quality. Findings show that training is shaped by frontline staff balancing rationing (prioritizing limited time and resources), routinization (using standard procedures), and affective practices (emotions and relationships) in response to different patient/client needs. The development nurse places more emphasis on mentors’ personal qualities than on professional skills and downplays the need for additional resources. Mentors must juggle patient care and onboarding in a dynamic, unpredictable environment; a heavy workload postpones reflection and pushes mentoring down the priority list. The mentor–new recruit relationship strongly influences the learning opportunities available to the new nurse. To support engagement, clinical competence, and quality, the results point to the need for further investigation into structural conditions and the role of professional identity in the mentor–new nurse relationship.
[Dette resumé er omskrevet med hjælp fra AI baseret på projektets originale resumé]
Emneord