Meningsdannelser og paradokser i det interne og tværfaglige samarbejde: Et casestudie af en "anderledes" folkeskole
Forfattere
Falck, Joachim Jacob Fris ; Falck, Mette Camilla
Semester
4. semester
Uddannelse
Udgivelsesår
2012
Afleveret
2012-12-14
Antal sider
109
Abstract
Dette speciale er et kvalitativt casestudie af, hvordan lærere og andre faggrupper på en stor skole skaber mening i deres samarbejde, og hvilke paradokser der opstår i social- og specialpædagogisk arbejde. En inkluderende skolepolitik forudsætter et markant skifte i samarbejdet mellem skolens faglige aktører, blandt andet når særlige tilbud skal integreres i den almindelige skoledistriktsstruktur, så alle børn uanset sociale vilkår kan blive inkluderet. Forskning peger på generelle samarbejdsvanskeligheder, og derfor fremmes tæt lærersamarbejde og øget tværfaglighed, f.eks. mellem skoler og PPR (skoleunderstøttende rådgivning). I skoleåret 2012–13 besluttede København at etablere ressourcecentre på alle lokale skoler for at styrke en samlet, holistisk og systematisk tilgang samt et 'fælles sprog' og dermed opbygge de nødvendige kompetencer til sociale og specialpædagogiske udfordringer. Med udgangspunkt i vores erfaringer fra grundskolen og en bekymring for, at evaluering ofte domineres af kvantitative mål, undersøger vi de daglige interaktions- og samarbejdsprocesser på en skole, der er bygget på disse politiske idealer. Skolen er en ekstrem og paradigmatisk case: siden opstarten som forsøgsskole i 1973 har den haft tæt teamsamarbejde og mange års erfaring med et kompetencecenter. Med Karl E. Weicks teori om sensemaking i organisationer og Ralph D. Stacey’s teori om complex responsive processes, inden for en socialkonstruktivistisk tilgang, undersøger vi, hvordan skolen skaber stabilitet og forandring i den kommunikative praksis mellem lærere, ressourcepersoner og andre fagprofessionelle. Gennem kvalitative interviews og observationer identificerer vi en række organisatoriske problemstillinger, nogle velbegrundede og andre præget af opfattelser. Særligt skaber en systemisk tilgang til socialt arbejde, kombineret med begrænset deltagelse og kommunikation i skolens egne fora, barrierer for samarbejde både internt og på tværs af fag. Det kan få konsekvenser for de professionelle såvel som for elever og hele klasser.
This thesis presents a qualitative case study of how teachers and other professionals in a large school make sense of their collaboration, and the paradoxes that arise in social and special educational work. An inclusive school policy requires a major shift in cooperation among professional stakeholders, for example when special provisions are merged into the general catchment system so that all children, regardless of social conditions, can be included. Prior research points to common collaboration difficulties, which is why policy promotes close teacher teams and stronger interdisciplinary work, for example between schools and PPR (school support services). For the 2012–13 school year, Copenhagen decided to establish resource centers in all local schools to build a unified, holistic, and systematic approach and a 'common language', equipping schools to meet upcoming social and special educational challenges. Drawing on our primary school experience and concern that evaluation often focuses on quantitative targets, we examine everyday interaction and cooperation in a school designed around these political ideals. The case is extreme and paradigmatic: since its start as an experimental school in 1973, it has emphasized close teamwork and many years of collaboration with a competence center. Using Karl E. Weick’s Sensemaking in Organizations and Ralph D. Stacey’s Complex Responsive Processes within a social constructivist approach, we study how the school creates stability and change in communication among teachers, resource staff, and other school professionals. Through qualitative interviews and observations, we identify organizational issues—some well-founded and others shaped by opinion. In particular, a systemic approach to social work, combined with limited participation and communication in the school’s own forums, creates barriers to cooperation within and across disciplines. These issues can affect professionals, individual students, and whole classes.
[Dette resumé er genereret ved hjælp af AI]
Emneord