Mening, praksis og psykologisk tryghed: En hermeneutisk undersøgelse af medarbejderes oplevelser i en social praksis
Oversat titel
Meaning, Practice, and Psychological Safety: A Hermeneutic Study of Employees’ Experiences Within a Social Practice
Forfatter
Fobian, Christian Melbardis
Semester
4. semester
Uddannelse
Udgivelsesår
2026
Afleveret
2026-05-30
Resumé
Dette speciale undersøger, hvordan medarbejderes oplevelse af psykologisk tryghed former sociale praksisser i en organisation over en tre måneders periode. Undersøgelsen foregår i Mandecentret, en dansk NGO, der driver krisecentre og social rådgivning for mænd i livskriser og har været igennem en omfattende ledelses- og organisationsændring i afdelingen Hovedstaden. Med udgangspunkt i klager over en frygtbaseret ledelsesstil blev den tidligere leder afskediget, en ny leder ansat, og der blev gennemført tre workshops om psykologisk tryghed, faciliteret af en ekstern konsulent. Empirien består af semistrukturerede kvalitative interviews med tre medarbejdere, hver interviewet to gange i løbet af undersøgelsesperioden. Analysen, der bygger på Etienne Wengers praksisteori og Hans-Georg Gadamers filosofiske hermeneutik, gennemføres i tre trin: først belyses medarbejdernes oplevelser af psykologisk tryghed under forskellige ledere, dernæst undersøges hvordan disse oplevelser udvikler sig, og endelig analyseres samspillet mellem psykologisk tryghed, praksisdeltagelse og medarbejdernes virkningshistorik. Resultaterne viser, at oplevelsen af psykologisk tryghed forbedres efter ledelsesskiftet og de målrettede indsatser, men at denne forbedring ikke automatisk øger medarbejdernes mulighed for at deltage i organisationens formelle og uformelle praksisser. Psykologisk tryghed fremstår som en situeret mekanisme, der kun får praktisk betydning i samspil med adgang til relevante praksisfællesskaber og den enkelte medarbejders virkningshistorik; i nogle tilfælde kan manglende praksisdeltagelse på trods af oplevet tryghed endda virke desorienterende og svække trygheden. Specialet konkluderer, at ledere, der ønsker at styrke trivsel og læring gennem psykologisk tryghed, må kombinere opmærksomhed på det interpersonelle klima med systematisk observation af praksisdeltagelse og dialogiske processer, der giver indsigt i medarbejdernes virkningshistorik. En sådan kombineret tilgang kan omsættes til konkrete handlinger – eksempelvis onboardingforløb og målrettet støtte i opgaveprioritering – som både udvider deltagelsesmuligheder og reducerer de begrænsende effekter på psykologisk tryghed, så dens potentiale som drivkraft for læring, deltagelse og trivsel kan realiseres.
This thesis investigates how employees’ experiences of psychological safety shape social practices within an organization over a three-month period. The study is conducted at Mandecentret, a Danish NGO that runs shelters and provides social counselling for men in life crises, and focuses on the Copenhagen department, which has undergone major leadership and organizational changes. Following complaints about a fear-based leadership style, the former manager was dismissed, a new manager was appointed, and three workshops on psychological safety were implemented, facilitated by an external counsellor. The empirical material consists of semi-structured qualitative interviews with three employees, each interviewed twice during the research period. The analysis is informed by Etienne Wenger’s practice theory and Hans-Georg Gadamer’s philosophical hermeneutics and proceeds in three steps: first, it explores employees’ experiences of psychological safety under different leaders; second, it examines how these experiences develop over time; and third, it analyzes how psychological safety interacts with practice participation and employees’ impact history. The findings show that employees’ experiences of psychological safety improve after the leadership change and targeted interventions, but this improvement does not automatically translate into greater participation in formal and informal organizational practices. Psychological safety emerges as a situated mechanism that gains practical effect only through its interplay with access to relevant communities of practice and the individual employee’s impact history; in some cases, a mismatch between experienced safety and limited participation can even create disorientation and weaken overall psychological safety. The thesis concludes that leaders who aim to enhance well-being and learning through psychological safety must move beyond the interpersonal climate and systematically attend to employees’ practice participation and impact histories through observation and dialogical processes. Such insight can be transformed into concrete actions – for example onboarding programs and tailored support in task structuring – that expand opportunities for participation and reduce constraining effects on psychological safety, thereby enabling its full potential as a driver of learning, engagement, and well-being.
[Dette resumé er genereret med hjælp fra AI direkte fra projektet fuldtekst]
Emneord