Men's suicides in Greenland - Beyond Epidemiology: Interpreting and Addressing Suicide in Greenland
Author
Hegelund, Miki Jørgen Mathiassen
Term
4. term
Publication year
2025
Submitted on
2025-10-02
Pages
58
Abstract
This thesis examines why suicide rates among men in Greenland remain high, with a particular focus on young men in remote settlements who are disproportionately affected. It connects statistical register data with qualitative analysis of policy language to link patterns in the numbers to a critical review of prevention efforts, especially the national Qamani strategy. The thesis argues that common explanations—mental illness, substance use, and socioeconomic disadvantage—are insufficient without also considering colonial history, cultural disruption, and changing gender roles. The analysis is guided by decolonial theory (which examines ongoing effects of colonial power), Critical Suicidology (which centers the social and political contexts of suicide), and research on Arctic masculinities (ideas about manhood in the Arctic). This framing helps to see suicide not only as an individual mental‑health issue but also as rooted in structural inequalities, cultural dislocation, and gendered vulnerabilities. Methodologically, the study combines statistical mapping of men’s living conditions and suicide patterns with Fairclough’s critical discourse analysis of policy documents, a method for investigating how language shapes policy and power. The World Health Organization’s public health framework is used as a benchmark to assess the scope and limitations of Greenland’s current strategies. Findings indicate that existing policies tend to privilege medical‑psychological rationales and downplay structural and cultural dimensions, which may constrain long‑term effectiveness. The thesis identifies significant knowledge gaps, particularly regarding protective factors, gender‑specific vulnerabilities, and systems for dynamic, ongoing monitoring. It proposes a participatory prevention model that integrates statistical indicators with community‑defined measures of resilience, combining WHO’s systematic approach with decolonial commitments to epistemic justice and Indigenous sovereignty. By situating suicide among men in Greenland within broader social, historical, and cultural contexts, the thesis offers a more nuanced understanding and points toward more effective, culturally grounded, and gender‑sensitive prevention strategies.
Dette speciale undersøger, hvorfor selvmordsraterne blandt mænd i Grønland fortsat er høje, med særligt fokus på unge mænd i fjerntliggende bygder, som er uforholdsmæssigt hårdt ramt. Studiet kobler statistiske registerdata med kvalitativ analyse af politiske tekster for at forbinde mønstre i tallene med en kritisk gennemgang af forebyggelsesindsatsen, især den nationale Qamani-strategi. Specialet argumenterer for, at forklaringer som psykisk sygdom, rusmiddelbrug og socioøkonomisk udsathed er utilstrækkelige, hvis de ikke sættes i relation til kolonihistorie, kulturel forankringsløshed og ændrede kønsroller. Analysen er forankret i dekolonial teori (der undersøger vedvarende virkninger af koloniale magtforhold), Critical Suicidology/kritisk selvmordsforskning (der lægger vægt på sociale og politiske rammer for selvmord) og forskning i arktiske maskuliniteter (forestillinger om mandighed i Arktis). Dette gør det muligt at forstå selvmord ikke kun som et individuelt sundhedsproblem, men som et fænomen, der også er forbundet med strukturelle uligheder, kulturel dislokation og kønnede sårbarheder. Metodisk kombineres statistisk kortlægning af mænds levevilkår og selvmordsmønstre med Faircloughs kritiske diskursanalyse af politikdokumenter, en metode der undersøger, hvordan sprog former politik og magt. Verdenssundhedsorganisationens (WHO) folkesundhedsramme bruges som sammenligningsgrundlag for at vurdere rækkevidde og begrænsninger i Grønlands nuværende strategier. Resultaterne peger på, at eksisterende politikker ofte vægter medicinsk-psykologiske forklaringer og underbetoner strukturelle og kulturelle dimensioner, hvilket kan begrænse forebyggelsens langsigtede effekt. Specialet fremhæver væsentlige videnshuller, særligt om beskyttende faktorer, kønsspecifikke sårbarheder og mekanismer til løbende, dynamisk monitorering. Det foreslår en deltagende forebyggelsesmodel, der integrerer statistiske indikatorer med lokalt definerede mål for robusthed/resiliens, og som kombinerer WHO’s systematiske tilgang med dekoloniale forpligtelser til vidensmæssig retfærdighed (epistemisk retfærdighed) og oprindelige folks suverænitet. Ved at placere selvmord blandt mænd i Grønland i bredere sociale, historiske og kulturelle sammenhænge bidrager specialet til en mere nuanceret forståelse og peger på veje til mere effektive, kulturelt forankrede og kønssensitive forebyggelsesstrategier.
[This apstract has been rewritten with the help of AI based on the project's original abstract]
Keywords