Medfører stress lavere uddannelsesniveau? - Et kohortestudie af stress i ungdommen og dennes vedvarende effekt på den enkeltes uddannelsesniveau
Oversat titel
Does stress impact achieved levels of education? - A cohort-study of stress in adolescence and its continuous effect on educational attainment
Forfatter
Jensen, Simon Skovgaard
Semester
4. semester
Uddannelse
Udgivelsesår
2016
Antal sider
119
Abstract
Stress blandt unge er et stigende sundhedsproblem i Danmark. Mellem 2005 og 2013 steg andelen af unge mænd, der rapporterede stress, fra 8 % til 11 %, og blandt unge kvinder fra 11 % til 26 %. Tidligere forskning peger på, at stress i ungdomsårene kan hænge sammen med lavere uddannelsesniveau senere i livet. Dette kan afspejle sundhedsselektion (health selection), hvor stress som tegn på forringet mental sundhed kan påvirke evnen til at præstere i uddannelsessystemet. Denne afhandling undersøger, om stress i ungdomsårene er forbundet med senere uddannelsesniveau i Danmark, og i hvilket omfang sammenhængen ændrer sig, når der tages højde for sociale forhold som forældres uddannelse og indkomst samt skolekarakterer. Datagrundlaget er VestLiv-kohorten: personer født i 1989 og bosat i Ringkøbing Amt i 2004, med målinger af stress og stressende oplevelser i 2004, 2007 og 2010 (3054, 2181 og 1945 besvarelser). Kohorten er koblet til nationale registre med oplysninger om forældres uddannelse, husstandsindkomst, skolekarakterer og respondenternes årlige uddannelsesniveau frem til 2015. Analysen anvender gruppebaseret forløbsmodellering (Group-Based Trajectory Modelling) til at identificere typiske forløb for både stress og uddannelse fra midten af teenageårene til midten af 20’erne. Herefter bruges nominal logistisk regression til at undersøge sammenhængen mellem stressforløb og uddannelsesforløb. Dette suppleres af tre nominale logistiske regressioner, som zoomer ind på alderen 15–25 år for at belyse, hvilken betydning timing af stress og stressende oplevelser har. Overordnet viste resultaterne, at stress havde en relativt lille betydning for uddannelse sammenlignet med forældres uddannelsesniveau og skolekarakterer. Et forløb præget af lavt stress var forbundet med uddannelsesforløb, der oftere førte til højere uddannelsesniveauer. Når der kontrolleres for sociale faktorer og karakterer, havde stressforløbene ingen direkte effekt på uddannelsesniveau som 25-årig. Timingen af stressende oplevelser var central: oplevelser som 15- og 18-årig havde en signifikant sammenhæng med uddannelsesniveau som 25-årig, mens oplevelser som 21-årig ikke havde det. At være meget stresset som 15-, 18- eller 21-årig havde ikke en signifikant effekt på uddannelsesniveau som 25-årig, men høje stressniveauer som 15- og 21-årig hang sammen med uddannelsesstatus indtil 23-årsalderen. Konklusionen er, at når sociale forhold og skolekarakterer medtænkes, spiller stress og stressende oplevelser i alderen 15–21 år kun en lille rolle for det uddannelsesniveau, man har som 25-årig. Sammenhængen mellem stress og uddannelse er stærkere tidligere i ungdomsårene.
Stress during adolescence is a growing health issue in Denmark. Between 2005 and 2013, the share of young men reporting stress rose from 8% to 11%, and among young women from 11% to 26%. Prior research links teenage stress to lower educational attainment later in life, suggesting a form of health selection, where compromised mental health makes it harder to perform in education. This thesis examines whether stress in the teenage years is associated with later educational levels in Denmark, and how this association changes once social background (parents’ education and household income) and school grades are taken into account. The study uses the VestLiv cohort: individuals born in 1989 and living in Ringkøbing County in 2004, with measurements of stress and stressful experiences in 2004, 2007, and 2010 (responses: 3054, 2181, and 1945). The cohort is linked to national registers with data on parents’ education, household income, school grades, and respondents’ educational status each year through 2015. The analysis applies Group-Based Trajectory Modelling to identify typical pathways for both stress and education from the mid-teens into the mid-twenties. Nominal logistic regression is then used to test the relationship between stress trajectories and education trajectories. This is complemented by three nominal logistic regressions that focus on ages 15–25 to clarify the importance of when stress and stressful experiences occur. Overall, the results show that the effect of stress on education is relatively small compared with the influence of parents’ education and school grades. Following a low-stress pathway is associated with educational trajectories that more often lead to higher levels of education. After adjusting for social factors and grades, stress trajectories do not directly predict education level at age 25. Timing matters: stressful experiences at ages 15 and 18 are significantly linked to education at 25, whereas experiences at 21 are not. Being highly stressed at 15, 18, or 21 does not significantly affect education at 25, although high stress at 15 and 21 is linked to educational status up to age 23. In conclusion, once social background and school grades are considered, stress and stressful experiences between ages 15 and 21 play only a small role in determining education at age 25. The association between stress and education is stronger earlier in the educational course.
[Dette resumé er genereret ved hjælp af AI]
Emneord