Medarbejderudviklingssamtalen - et strategisk ledelsesværktøj.: Om medarbejderudviklingssamtalens betingelser og betydning i et strategisk perspektiv
Forfatter
Nielsen, Mette Godsk
Semester
4. semester
Uddannelse
Udgivelsesår
2010
Antal sider
99
Resumé
Specialet undersøger medarbejderudviklingssamtalen (MU-samtalen) som strategisk ledelsesværktøj med fokus på dens betingelser og betydning i en organisatorisk kontekst. Med udgangspunkt i en kvalitativ casestudie på et dansk hospital belyses, hvordan ledere og medarbejdere oplever formål, udbytte og effekter af MU-samtalen. Empirien omfatter interviews med ledere og medarbejdere i forbindelse med deres deltagelse i MU-samtaler samt observationer af praksis, og analysen er teoretisk inspireret af bl.a. socialkonstruktivisme, strukturalisme, strategisk ledelse, personlig refleksion, organisatorisk læring og identifikation. Analysen adresserer samtalens rammer og relationelle vilkår (herunder roller, forventningsafstemning og betydningen af en tydelig “kontrakt”), anerkendelse og identitetsforhandling, samt spørgsmålet om løn som element i samtalen. På baggrund af casen diskuteres, hvordan hverdagspraksis og magtrelationer præger dialogens kvalitet og de efterfølgende handlinger, og at MU-samtalen kan skabe tilknytning mellem medarbejder og organisation. Specialet peger overordnet på, at MU-samtalen kan fungere strategisk, når individuelle udviklingsmål kobles til organisatoriske mål gennem klare rammer, gennemsigtighed i roller og opmærksomhed på relation og magt, mens effekterne afhænger af konteksten og de konkrete betingelser for dialogen.
This thesis examines the employee development interview (EDI) as a strategic management tool, focusing on the conditions that shape it and its significance in organizational practice. Using a qualitative case study at a Danish hospital, it explores how managers and employees perceive the purpose, outcomes, and effects of the EDI. The empirical material comprises interviews with managers and employees in connection with their participation in EDIs and observations of practice; the analysis is theoretically informed by social constructivism, structuralism, strategic management, personal reflection, organizational learning, and identification. The study analyzes the conversation’s framing and relational conditions (including roles, expectation alignment, and the need for a clear “contract”), recognition and identity negotiation, and the role of pay in the dialogue. Based on the case, it discusses how everyday practice and power relations shape the quality of dialogue and subsequent actions, and how the EDI can foster attachment between employee and organization. Overall, the thesis suggests that the EDI can operate strategically when individual development is linked to organizational goals through clear structures, transparent roles, and attention to relationship and power, while effects remain contingent on context and the concrete conditions for dialogue.
[Dette resumé er genereret med hjælp fra AI direkte fra projektet fuldtekst]