Medarbejderfastholdelse i ældreplejen: Praksisfællesskab og modteori som redskaber i konflikthåndtering og forbedring af arbejdsmiljøet
Oversat titel
Employee retention in elderly care: Community of practice and counter-theory as tools in conflict management and improving work environment
Forfatter
Gram, Stine Kidmose
Semester
4. semester
Uddannelse
Udgivelsesår
2025
Afleveret
2025-12-18
Antal sider
58
Resumé
Denne afhandling undersøger, hvordan social læring i et praksisfællesskab kan bidrage til at fastholde medarbejdere i ældreplejen. Danmark står over for mangel på plejepersonale, fordi antallet af ældre stiger, social- og sundhedsuddannelserne opleves som mindre attraktive, og mange medarbejdere bliver stressramte og forlader faget. Der er iværksat politiske initiativer for at rekruttere flere, men de vil tage tid, før de virker. Projektet retter sig derfor mod fastholdelse i tråd med Aalborg Kommunes strategi. Med udgangspunkt i Jean Lave og Etienne Wengers teori om praksisfællesskaber (grupper der lærer sammen gennem fælles opgaver, observation og dialog) betragtes medarbejderne på plejehjemmet Lykkevang som ét team. Det centrale spørgsmål er, om teamet fungerer som et praksisfællesskab, når problemer mellem kolleger skal løses, og hvad det betyder for trivsel og fastholdelse. I et sådant fællesskab spredes læring, når kolleger forhandler synspunkter og ser hinanden håndtere svære situationer, så nye medarbejdere opfanger effektive arbejdsmåder og uskrevne normer. Præges fællesskabet derimod af vedvarende konflikter, er det næppe bæredygtigt, fordi utilfredshed kan skade trivsel og fastholdelse. Studiet anvender en kvalitativ og abduktiv tilgang (der veksler mellem data og teori). Det empiriske grundlag er etnografisk feltarbejde med deltagelse i det daglige arbejde, et fokusgruppeinterview med fire teammedlemmer og et interview med plejehjemslederen. Mange temaer passede til rammen om praksisfællesskaber, men der blev også fundet forhold, der pegede i den modsatte retning; disse er medtaget for at give et balanceret billede. Fundene peger på, at teamet på Lykkevang overvejende fungerer som et praksisfællesskab, men der er også områder, hvor det ikke gør. Denne blanding gør det muligt at identificere både styrker og svagheder i teamets problemløsning. Da tegnene på praksisfællesskab var mest fremtrædende, har Lykkevang for nuværende sandsynligvis et positivt psykisk arbejdsmiljø og bedre fastholdelse. Anbefalingen er at fastholde de positive praksisser og tage hånd om de problematiske. Casen præsenteres ikke som en direkte best practice, men som inspiration til at anvende (og afprøve grænserne for) perspektivet om praksisfællesskaber i andre organisationer.
This thesis examines how social learning in a community of practice can help retain employees in elderly care. Denmark faces a shortage of care workers as the number of older people grows, care education appears less attractive, and many staff experience stress and leave the field. Government initiatives aim to recruit more workers, but they will take time to take effect. The project therefore focuses on retention, in line with Aalborg Municipality’s strategy. Using Jean Lave and Etienne Wenger’s theory of communities of practice (groups that learn together through shared tasks, observation, and discussion), the study views the staff at the nursing home Lykkevang as one team. The core question is whether the team functions as a community of practice when solving problems between coworkers, and what that means for wellbeing and retention. In such a community, learning spreads as colleagues negotiate different viewpoints and observe each other handling difficult situations, so newcomers absorb effective ways of working and the unwritten norms. By contrast, communities marked by persistent conflict are unlikely to be sustainable, because dissatisfaction can undermine wellbeing and retention. The study uses a qualitative, abductive approach (moving back and forth between data and theory). The empirical material consists of ethnographic fieldwork with participation in daily work, a focus group with four team members, and an interview with the nursing home manager. Many themes aligned with the community of practice framework, but elements pointing in the opposite direction were also found and included to provide a balanced picture. Findings indicate that the team at Lykkevang largely operates as a community of practice, though there are areas where it does not. This mix makes it possible to identify both strengths and weaknesses in team problem solving. Because signs of a community of practice were more common, Lykkevang is, for now, likely to have a positive psychosocial work environment and better retention. The recommendation is to preserve the positive practices and address the problematic ones. The case is not presented as a one-size-fits-all model, but as inspiration for applying (and testing the limits of) the community of practice perspective in other organizations.
[Dette resumé er omskrevet med hjælp fra AI baseret på projektets originale resumé]
Emneord