Med jeget i centrum - en retorisk kritik af selvfremstilling i Helle Thorning-Schmidts taler
Oversat titel
The "I" in the middle - a rhetorical criticism of self-representation in Helle Thorning-Schmidt's speeches
Forfatter
Sievers, Lotte
Semester
4. semester
Uddannelse
Udgivelsesår
2016
Afleveret
2016-05-31
Antal sider
77
Resumé
Dette speciale undersøger, hvordan den tidligere danske statsminister Helle Thorning-Schmidt fremstiller sig selv i sine taler, med baggrund i den dokumenterede personalisering af politik og observationer af hendes hyppige brug af første person. Med teoretisk afsæt i ethos-begrebet og Roger D. Cherrys persona-begreb gennemføres en retorisk kritik af seks epideiktiske taler fra 2011-2015 til forskellige publika. Analysen fokuserer på brugen af personlige stedord, positioneringen af hende selv og regeringen i forhold til publikum og politiske modstandere samt spørgsmålet om retorisk handlekraft. Specialet finder, at hun anvender jeg til at rette opmærksomheden mod sin handleevne, sine holdninger og følelser, og at selvrefererende fortællinger om baggrund, værdier og erfaringer bruges til at skabe lighedspunkter med tilhørerne. Vi anvendes især til at etablere fælles værdier og fællesskab. På tværs af talerne arbejder hun målrettet med ethos gennem demonstrationen af phronesis, areté og eunoia og udvikler en persona, der fremstår stærk, flittig, ansvarlig og energisk. Selvfremstillingen varierer dog med publikum: over for partiets egne er hun mere markant i kritikken af modstandere og fremhævelsen af regeringens resultater end i taler til hele befolkningen. Undersøgelsen er afgrænset til den tekstlige dimension og konkluderer, at hun positionerer sig som en leder med betydelig retorisk handlekraft.
This thesis examines how former Danish Prime Minister Helle Thorning-Schmidt presents herself in her speeches, against the backdrop of the documented personalization of politics and observations of her frequent use of the first person. Drawing on the concepts of ethos and Roger D. Cherry’s persona, it conducts a rhetorical criticism of six epideictic speeches delivered between 2011 and 2015 to different audiences. The analysis focuses on personal pronouns, how she positions herself and her government vis-à-vis audiences and opponents, and the degree of rhetorical agency. The study finds that she uses I to highlight her capacity to act, express opinions, and convey emotion, and that self-referential narratives about background, values, and experience build similarities with listeners. We is primarily used to establish shared values and a sense of community. Across the speeches, she systematically appeals to ethos by demonstrating phronesis, arete, and eunoia, crafting a persona that appears strong, hard-working, responsible, and energetic. Her self-representation varies with audience: when addressing party-aligned audiences she is more pointed in criticizing opponents and showcasing her government’s achievements than in speeches to the general public. The inquiry is limited to textual analysis and concludes that she presents herself as a leader with considerable rhetorical agency.
[Dette resumé er genereret med hjælp fra AI direkte fra projektet (PDF)]
