Matador: Fra et marxistisk-feministisk perspektiv
Oversat titel
Matador: From a Marxist-Feminist Perspective
Forfatter
Mandsberg, Monika Sofie
Semester
4. semester
Uddannelse
Udgivelsesår
2026
Resumé
Dette speciale undersøger, hvordan de kvindelige karakterer i den danske tv-serie Matador både indordner sig under og udfordrer de sociale normer og kønsroller, som prægede det danske samfund i perioden 1929-1947, og hvordan disse forhold kan sættes i forbindelse med nutidens ligestillingsdebatter. Med udgangspunkt i et marxistisk-feministisk perspektiv analyseres fire centrale kvindefigurer – Maude Varnæs, Elisabeth Friis, Ingeborg Skjern og Agnes Jensen – som repræsentanter for forskellige klasser og livsbaner. Serien bruges som et kulturelt og historisk tidsbillede, der synliggør, hvordan patriarkalske og klassestrukturer former kvinders muligheder, arbejde og familieliv, og hvordan normer om kvindelig respektabilitet, moderskab og ægteskab begrænser deres handlefrihed. Teoretisk bygger specialet blandt andet på Friedrich Engels’ forståelse af familiens og privatejendommens betydning for kvinders underordning, samt videreudviklinger hos marxistisk-feministiske tænkere som Heidi Hartmann, Valerie Bryson, Graham Cassano, Elena Louisa Lange, Shahrzad Mojab, Sara Carpenter og Nancy Fraser, der betoner samspillet mellem patriarkat, klasse, reproduktivt arbejde, intersektionalitet og velfærdsstatens kønnede strukturer. Analysen viser, at kvinderne i Matador udsættes for markante begrænsninger i form af økonomisk afhængighed, sociale forventninger og usynliggjort omsorgsarbejde, men også at flere karakterer udfordrer disse vilkår gennem økonomisk selvstændighed, uddannelse, lønarbejde og subtile former for modstand mod de traditionelle familieroller. Specialet konkluderer, at ulighed opstår i spændingsfeltet mellem køn, klasse og magt, og at vejen mod større ligestilling kræver dybtgående sociale og kulturelle forandringer, der rækker ud over økonomiske reformer og giver kvinder mulighed for at definere deres liv uafhængigt af snævre kønsnormer.
This thesis examines how the female characters in the Danish TV series Matador both comply with and challenge the social norms and gender roles that shaped Danish society between 1929 and 1947, and how these dynamics relate to contemporary debates on gender equality. Using a Marxist-feminist framework, it analyzes four central women – Maude Varnæs, Elisabeth Friis, Ingeborg Skjern, and Agnes Jensen – as representatives of different social classes and life trajectories. The series is treated as a cultural and historical lens that makes visible how patriarchal and class structures shape women’s opportunities, work, and family life, and how norms around feminine respectability, motherhood, and marriage restrict their agency. Theoretically, the thesis draws on Friedrich Engels’ account of the family and private property as foundations for women’s subordination, and on later Marxist-feminist thinkers such as Heidi Hartmann, Valerie Bryson, Graham Cassano, Elena Louisa Lange, Shahrzad Mojab, Sara Carpenter, and Nancy Fraser, who highlight the interplay between patriarchy, class, reproductive labor, intersectionality, and the gendered structures of the welfare state. The analysis suggests that the women in Matador face significant constraints through economic dependency, social expectations, and the invisibility of care work, but also that several characters resist these conditions via economic independence, education, wage labor, and subtle challenges to traditional family roles. The thesis concludes that gender inequality arises in the intersection of gender, class, and power, and that achieving greater equality requires profound social and cultural transformations beyond economic reform, enabling women to shape their lives outside narrow gender norms.
[Dette resumé er genereret med hjælp fra AI direkte fra projektet fuldtekst]