Semester
4. semester
Udgivelsesår
2015
Afleveret
2015-01-08
Antal sider
75 pages
Abstract
Nutidens bygge- og anlægsprojekter er gerne karakteriseret ved brug af alsidige teknologier, og involvering af heterogene organisationer, hvor mange fagligheder bidrager med hver deres specifikke viden og kompetencer, for at realisere komplekse projekter. Dette er bare nogle af de elementer, der gør sig gældende, og som udfordrer projekters parter mere end nogensinde. Stigende krav og regulativer fra offentlige instanser, hvor forhold som miljø, bæredygtighed, social ansvarlighed og inddragelse af kommunikation- og informationsteknologier blot er nogle af de skærpede krav, som projekters parter er underlagt. Udviklingen bevirker komplekse ledelsesmæssige udfordringer vedrørende teknologi, kommunikation og koordinering mellem divergerende fagligheder for at bringe disses viden og kompetencer i spil. I rapporten undersøger vi, hvilke ledelsesteknologier der anvendes i komplekse anlægsprojekter, og hvordan disse medierer. Samtidig retter vi fokus på, hvilken rolle produktionen af fagspecifikke kendsgerninger i ledelsesteknologierne tilskrives. Undersøgelsen er designet som et casestudie, hvor kvalitative interviews og etnografiske studier er udført. Danmarkshistoriens pro tempora største anlægsprojekt, etableringen af en fast forbindelse mellem Danmark og Tyskland over Femern Bælt, og den deraf følgende geologiske og geotekniske forundersøgelse, danner rammen for vores undersøgelse. Vi benytter Aktør-Netværksteorien, og søger gennem den teoretiske ramme, og i analysens udvalgte temaer, som bryder med tid og rum, at besvare problemformuleringen. Arbejdet i den geologiske og geotekniske forundersøgelse er udført på baggrund af en strategi, der danner fælles basis for beslutninger. Strategien medierer og anvendes som ledelsesteknologi, særligt som et retorisk diskursivt greb til at indføre differencer og eksklusioner, skabe interesse for anlægsprojektet og fastholde de involverede parter. Bygherren, Femern A/S, har kontraheret med en række organisationer, som skal bistå dem i at kortlægge og afdække jordbunden i Femern Bælt for at minimere risici. Fagspecifikke kendsgerninger er produceret i alliancer ud fra forhandlede procedure, der tilsigter at skabe konsistens i de fremkomne resultater. Alle resultater præsenteres i en omfattende relationsdatabase, som medierer, skaber transparens mellem de involverede parter, og som samtidig bliver anvendt som ledelsesteknologi. Relationsdatabasen giver ledende roller mulighed for at skabe stærke alliancer og magtfulde relationer.
Today's building and construction projects are often characterized by the use of diverse technologies and the involvement of heterogeneous organizations where many disciplines contribute with their specific knowledge and competencies, to realize complex projects. These are just some of the elements that apply, and challenges projects parties more than ever. Increasing demands and regulations of public authorities were factors such as environment, sustainability, social responsibility and the involvement of communication and information technologies are merely some of the tightened demands that projects parties are subject to. The development causes complex management challenges regarding technology, communication and coordination between divergent disciplines to bring their knowledge and competencies in action. In this report we examine the management technologies used in complex construction projects, and how these mediate. At the same time we focus on the production of discipline specific facts and the role they are ascribed in the management technologies. The survey is designed as a case study in which qualitative interviews and ethnographic studies are performed. The pro tempore largest construction project in Denmark, the establishment of a fixed link between Denmark and Germany across Fehmarn Belt, and the consequential geological and geotechnical feasibility study, provides the framework for our survey. Actor-Network Theory is used as the theoretical framework, and through the selected themes in the analysis that breaks with time and space, we seek to answer the thesis of this report. The work of the geological and geotechnical feasibility study has been carried out based on a strategy that provides a common basis for decisions. The strategy mediates and is applied as a management technology, particularly as a rhetorical discursively grip to introduce differences and exclusions, create interest for the construction project and retain the parties involved. The client Fehmarn A/S has contracted with a number of organizations to assist them in identifying and uncovering the soil in Fehmarn Belt to minimize risks. Discipline specific facts are produced in alliances from negotiated procedures aimed to bring consistency in the results obtained. All results are presented in a comprehensive relational database, which mediates, creates transparency between the involved parties and which also is used as a management technology. The relational database provides the leading roles the opportunity to create strong alliances and powerful relationships.
Emneord
Kolofon: Denne side er en del af AAU Studenterprojekter — Aalborg Universitets studenterprojektportal. Her kan du finde og downloade offentligt tilgængelige kandidatspecialer og masterprojekter fra hele universitetet fra 2008 og frem. Studenterprojekter fra før 2008 kan findes i trykt form på Aalborg Universitetsbibliotek.
Har du spørgsmål til AAU Studenterprojekter eller Aalborg Universitets forskningsregistrering, formidling og analyse, er du altid velkommen til at kontakte VBN-teamet. Du kan også læse mere i AAU Studenterprojekter FAQ.