Man er bare Palle alene i verden - Et sociologisk studie om ensomhed, mistillidens lænker og nødvendighedens pædagogik
Oversat titel
You are just all alone in the world - A sociological study of loneliness, the chains of distrust and the pedagogy of necessity
Forfatter
Vinther, Katrine Marie Fleischer
Semester
4. semester
Uddannelse
Udgivelsesår
2020
Afleveret
2020-05-27
Antal sider
76
Resumé
Denne sociologiske kandidatafhandling undersøger den udbredte ensomhed blandt elever med særlige undervisningsbehov (SEN). Gennem et kvalitativt casestudie af en kostskole for elever med SEN belyser studiet, hvordan eleverne oplever ensomhed, og hvordan elever og personale håndterer den i hverdagen. Datagrundlaget består af tre semistrukturerede Skype-interview med to lærere og den pædagogiske leder samt et fokusgruppeinterview med fem elever på skolen. Analysen er forankret i symbolsk interaktionisme og metodologisk situationisme, som retter blikket mod sociale situationer og den mening, deltagerne tillægger dem. Med Blumers sensibiliserende begreber som pejlemærker blev teorien brugt både til at udforme interviewguides og til at analysere materialet. For at forstå ensomhed anvendes Weiss’ skelnen mellem social og emotionel ensomhed samt Woods forståelse af ensomhed som mislykket intersubjektivitet (brud i den delte forståelse mellem mennesker). Perspektiver på fællesskab hentes fra Tjora (konstruktivistisk-interaktionistisk) og Bauman, mens mekanismer for inklusion/eksklusion belyses via Jenkins’ gruppeidentifikation og kategorisering samt Goffmans stigmabegreb. Resultaterne drøftes også i lyset af Honneths anerkendelsesteori. Studiet viser, at elevernes ensomhed udspringer af en udtalt normativ praksis med social eksklusion, mobning og brud på fælles forståelse med jævnaldrende i folkeskolen. Som følge af socialt nederlag, stigmatisering og manglende anerkendelse placeres eleverne i det, jeg betegner som 'mistillidskæder'. På kostskolen løsnes disse kæder gennem det, jeg kalder 'nødvendighedens pædagogik' og via meningsfulde relationer til andre elever med SEN. Denne pædagogik rummer strategier, der anerkender elevernes følelser og lærer dem konkrete måder at deltage i et fællesskab på. For mange fører det til en ny oplevelse af fællesskab og social tilhørsforhold. Samtidig anvender nogle elever 'passing'-strategier, hvor de forsøger at undgå at blive forbundet med dem, der opfattes som ensomme, for at undgå yderligere stigma. Afhandlingen peger på behovet for mere forskning i strukturel diskrimination samt for større opmærksomhed på de sociale og pædagogiske praksisser på kostskoler, der kan styrke fællesskaber og reducere ensomhed blandt elever med særlige undervisningsbehov.
This sociological master’s thesis examines the high prevalence of loneliness among students with special educational needs (SEN). Using a qualitative case study of a boarding school for SEN students, it explores how students experience loneliness and how students and staff address it in everyday school life. The study is based on three semi-structured Skype interviews with two teachers and the pedagogical head of department, plus a focus group with five students conducted at the school. The analysis draws on symbolic interactionism and methodological situationism, focusing on social situations and the meanings people attach to them. Guided by Blumer’s sensitizing concepts, theory informed both the interview guides and the analysis. To conceptualize loneliness, the study uses Weiss’s distinction between social and emotional loneliness and Wood’s view of loneliness as failed intersubjectivity (a breakdown in shared understanding). Perspectives on community come from Tjora (constructivist–interactionist) and Bauman, while inclusion/exclusion mechanisms are examined through Jenkins’s group identification and categorization and Goffman’s stigma. The findings are also discussed in relation to Honneth’s theory of recognition. The study shows that students’ loneliness stems from normative practices of social exclusion, bullying, and failed intersubjectivity with peers in mainstream Danish primary school. These experiences of social defeat, stigmatization, and lack of recognition place students in what I call 'chains of distrust'. At the boarding school, these chains are loosened through what I term a 'pedagogy of necessity' and through meaningful relationships with other SEN students. This pedagogy includes strategies that acknowledge students’ feelings and teach concrete ways to participate in community. For many, this leads to a first-time sense of community and social belonging. At the same time, some students use 'passing' strategies, distancing themselves from peers seen as lonely to avoid further stigma. The thesis calls for more research on structural discrimination and for closer attention to the social and educational practices in boarding schools that can build communities and reduce loneliness for students with special educational needs.
[Dette resumé er omskrevet med hjælp fra AI baseret på projektets originale resumé]
Emneord