Må jeg godt sige noget? - En kvalitativ undersøgelse af plejeforældres egne børns oplevelser.

May I say something? - A qualitative study of foster parents' own children's experiences.

Pedersen, Lea Westfall

4. semester

Socialt Arbejde, Kandidat

2022

78

Denne kandidatafhandling undersøger, hvordan plejeforældres egne børn oplever hverdagen i en plejefamilie, og hvilken betydning disse erfaringer får for deres voksenliv. I en dansk kontekst findes der kun lidt forskning på området, selv om anbringelse uden for hjemmet har været anvendt i mere end tre hundrede år. Samtidig er der politisk interesse for tidligere og flere anbringelser, hvilket kan påvirke plejeforældres egne børn, men deres perspektiv overses ofte. Studiet er kvalitativt med en fænomenologisk og socialkonstruktivistisk tilgang, hvilket betyder, at der fokuseres på levet erfaring og på, at betydninger skabes i sociale og historiske sammenhænge. Det empiriske materiale bygger på semistrukturerede onlineinterviews, der indsamler personlige livsfortællinger; det digitale format gjorde det lettere hurtigt at opbygge tillid til informanterne. Analysen er induktiv, så data er udgangspunktet for fortolkningen. Det teoretiske rammeværk omfatter systemteori i socialt arbejde (plejefamilien forstået som et socialt system med flere delsystemer), et interaktionistisk perspektiv (fokus på hverdagsinteraktioner og det relationsarbejde, plejeforældres egne børn udfører), samt Erving Goffmans teori om roller og indtrykstyring (hvordan man præsenterer sig selv og tilpasser sin rolle i sociale situationer). Relationsarbejdet omfatter blandt andet at skabe tillidsfulde relationer til plejebørn, drage omsorg, motivere gennem følelsesmæssig støtte og forsøge at se tingene fra plejebarnets perspektiv. Resultaterne viser, at plejeforældres egne børn har meget forskellige oplevelser af hverdagen i en plejefamilie. Deres sociale rolle præges ofte af forventninger om, at de er modne, robuste og velfungerende, hvilket kan betyde, at systemet overser dem—særligt hvis de ikke trives. Studiet peger på, at de sjældent inddrages i den politiske debat i Danmark, og at der mangler sociale tilbud målrettet dem. At vokse op i en plejefamilie giver ofte stærke sociale kompetencer, men nogle informanter fortæller også om vanskeligheder med at håndtere følelser i voksenlivet og et vedvarende behov for at reflektere over barndommen.

This master’s thesis explores how the biological children of foster parents experience everyday life in foster families and how these experiences shape their adult lives. In Denmark, there is little research on this topic, even though out-of-home placement has been used for more than three hundred years. At the same time, there is policy interest in earlier and more placements, which can affect foster parents’ own children, yet their perspective is often overlooked. The study is qualitative with a phenomenological and social constructivist orientation, meaning it focuses on lived experience and on how meanings are shaped by social and historical contexts. The empirical material consists of semi-structured online interviews that gather personal life narratives; the online format made it easier to build trust quickly with participants. The analysis is inductive, with data guiding the interpretations. The theoretical framework includes systems theory in social work (viewing the foster family as a social system with multiple subsystems), an interactionist perspective (emphasizing everyday interactions and the relationship work done by foster parents’ own children), and Erving Goffman’s theory of roles and impression management (how people present themselves and adapt their roles in social situations). This relationship work includes building trusting relationships with foster children, providing care, offering emotional support, and trying to see things from the foster child’s perspective. Findings show that experiences vary widely. The social role of foster parents’ own children is often shaped by expectations that they are mature, resilient, and well-adjusted, which can lead the system to overlook them—especially when they do not thrive. The study indicates they are largely absent from political debates in Denmark and that there are few social services tailored to them. Growing up in a foster family often develops strong social skills, but some informants also report difficulties managing emotions in adulthood and a continuing need to reflect on their childhoods.

[Dette resumé er omskrevet med hjælp fra AI baseret på projektets originale resumé]

Download
Vis denne rapport i AAU Studenterprojekter