Lovlig selvfinansiering og muligheder for anvendelse
Oversat titel
Legal self-financing and possibilities of use
Forfatter
Pedersen, Marc
Semester
4. semester
Uddannelse
Udgivelsesår
2021
Resumé
Selvfinansiering betyder, at et selskab stiller egne midler til rådighed for køb eller tegning af kapitalandele. Efter EU-ændringer i 2006 gav Danmark i 2011 mulighed for visse former for selvfinansiering under betingelser. Afhandlingen undersøger det retlige grundlag, de praktiske begrænsninger og muligheder samt hvordan reglerne kan bruges ved ejerændringer. Reglerne kritiseres for omfattende og upræcise krav til dokumentation og offentliggørelse, men i praksis er kravet om offentliggørelse af købesummen sjældent problematisk, og kravene ligger tæt på reglerne for udbytteudlodning. Metoden kombinerer en teoretisk gennemgang af EU’s 2. selskabsdirektiv, Selskabslovens kapitel 13 (§§206–209) og Ligningslovens §16 E med en praktisk analyse af fem scenarier: fuldt og delvist salg til tredjemand, generationsskifte samt indtræden af nye ejere/medarbejdere. I hvert tilfælde sammenlignes lovlig selvfinansiering med tre almindelige alternativer, herunder en modificeret A/B-model. Analysen viser, at lovlig selvfinansiering er relevant i alle tilfælde, når likviditet og frie reserver er tilstrækkelige; den er typisk det bedste alternativ, fordi finansieringen forbliver intern og rentetilskrivningen tilfalder selskabet; ved generationsskifte er den på niveau med A/B-modellen. Midlertidige ulemper kan opstå ved kontantudstrømning ved køb af ejerandele, men den mest oplagte anvendelse er ved kapitalforhøjelser, hvor målselskabet kan medfinansiere uden at skade øvrige interessenter, medmindre udbytteevnen begrænses. Samlet peger analysen på, at selvfinansiering kan understøtte omstruktureringer uden involvering af eksterne kreditorer, når lovkravene til dokumentation og offentliggørelse opfyldes.
Self-financing means a company provides its own funds to enable the purchase or subscription of ownership interests. Following EU amendments in 2006, Denmark in 2011 allowed certain self-financing under conditions. This thesis examines the legal framework, practical limitations and opportunities, and how the rules can be applied in ownership changes. The rules have been criticized for broad and imprecise documentation and publication requirements, but in practice disclosure of the purchase price is seldom problematic, and the requirements largely mirror those for dividend distributions. The method combines a theoretical review of the EU Second Company Law Directive, the Danish Companies Act chapter 13 (§§206–209) and Danish Tax Act §16 E with a practical analysis of five scenarios: full and partial sales to third parties, generational transfers, and admission of new owners/employees. In each case, legal self-financing is compared with three common alternatives, including a modified A/B model. The analysis indicates legal self-financing is relevant across cases when liquidity and free reserves are sufficient; it is generally the best option because financing remains internal and interest accrues to the company; in generational transfers it is on par with the A/B model. Short-term cash outflows can be a drawback during share purchases, but the strongest use case is capital increases, where the target company can co-finance without harming other stakeholders unless dividend capacity is constrained. Overall, the analysis suggests self-financing can support restructurings without involving external creditors when legal documentation and disclosure requirements are met.
[Dette resumé er genereret med hjælp fra AI direkte fra projektet (PDF)]