Lov om konfliktråd - En genealogisk diskursanalyse af lovens legitimering

Legitimation of the Danish Law on conflict mediation – a genealogical discourse analysis

Davidsen, Johanna Kristina Brun

4. semester

Socialt Arbejde, Kandidat

2017

2017-06-01

87

Specialet undersøger, hvordan Lov om konfliktråd blev legitimeret i den danske lovgivningsproces, og hvilke forståelser og interesser der satte rammerne for lovens udformning. Med afsæt i en genealogisk diskursanalyse inspireret af Foucault samt diskursteori (bl.a. Laclau og Mouffe) analyseres den politiske og administrative behandling frem mod vedtagelsen, herunder Betænkning nr. 1501 om konfliktråd. Lovens indhold – frivillige møder mellem offer og gerningsperson som supplement til straffesagen – placeres i en restorative justice-ramme. Analysen viser, at loven i høj grad blev båret af et håb om at nedbringe recidiv, samtidig med at processen var præget af oplevede forudsætninger og “sandhedsmonopoler” samt en mulig tilsidesættelse af udenlandske erfaringer med restorative justice. Anbefalingerne, der blev vedtaget med et snævert flertal, satte retningen for den ordning, der trådte i kraft i 2010. I lyset af en senere ministeriel evaluering, som ikke fandt effekt på recidiv, peger specialet på, at indsigt i de diskursive kampe og nødvendigheder, der formede loven, er central for at udvikle konfliktråd og øvrigt socialt arbejde med sigte på reduktion af tilbagefald.

This thesis examines how the Danish Law on Mediation Services (conflict mediation) was legitimated during the legislative process and which understandings and interests shaped its final design. Using a genealogical discourse analysis inspired by Foucault and discourse theory (e.g., Laclau and Mouffe), it analyzes the political and administrative trajectory leading to the law, including Report No. 1501 on mediation. The law’s provision—voluntary victim–offender meetings as a supplement to criminal proceedings—is situated within a restorative justice framework. The analysis finds that the law was primarily driven by the hope of reducing recidivism, while the process was marked by perceived preconditions and “truth monopolies,” and a possible overlooking of international restorative justice studies. Recommendations adopted by a narrow majority set the course for the scheme that took effect in 2010. In light of a later ministerial evaluation reporting no impact on reoffending, the thesis argues that recognizing the discursive struggles and perceived necessities that framed the law is crucial for future development of mediation services and social work aimed at reducing reoffending.

[Dette resumé er genereret med hjælp fra AI direkte fra projektet (PDF)]

Download
Vis denne rapport i AAU Studenterprojekter