Søskendetab - En sorg der sjældent kommer alene: En kvalitativ undersøgelse af unges oplevelse med og håndtering af sygdomsrelateret søskendetab, foretaget ud fra en retrospektiv narrativ tilgang

Abstract

Abstrakt Dette speciale undersøger hvordan efterladte søskende oplever og håndterer det at miste en søskende til sygdom og hvordan dette påvirker deres selvidentitet og meningsdannelse. Derudover undersøges også hvilke hjælp de efterladte søskende får og hvilken hjælp de efterspørger. Tidligere undersøgelser på dette område er begrænsede og de fleste undersøgelser er udført som psykologiske studier. Derfor anses det relevant med et mere sociologisk og retrospektivt studie, med fokus på de efterladte søskendes subjektive oplevelser. Dette er vigtigt for at få indsigt i hvordan et søskendetab er påvirkeligt i det lange løb. Denne undersøgelse er baseret på en filosofisk hermeneutisk videnskabsteori, med et retrospektiv narrativ forskningsdesign. Der er i indsamlingen af empiri anvendt en kvalitativ metode i form af syv foretagne narrative interviews af unge efterladte søskende. Der er i analysen inddraget teori fra den narrative identitetsteori og Antonovskys teori om opnåelsen af sammenhæng i livet. Desuden er der inddraget elementer fra teori om det postmoderne samfund, foruden teori om sorg. Med henblik på at foretage en analytisk generaliserbarhed ud fra de empiriske fund, er der anvendt en adaptiv fortolkningsramme. Den indragede teori er i overensstemmelse hermed blevet udfordret, genfortolket og viderudviklet på i dens møde med de empiriske data, hvorfor der på baggrund heraf er fremkommet ny viden. Et af specialet hovedfund er, at der hos de efterladte søskende eksisterer mindst tre forskellige narrative fortællinger, hvilke hver for sig fortæller noget om hvordan de efterladte søskende håndterer tabet og på hvilket måde dette har indvirkning på deres selvidentitet og meningsdannelse. De narrative typer kan beskrives som, et flugt narrativ , hvor de efterladte søskende forsøger at flygte fra sorgen, et genopbyggelses narrattiv , hvor den efterladte søskende gennemlever sorgen, derigennem bliver stærkere og på denne baggrund udvikler en ny identitets og meningsdannelse. Det sidste kan beskrives som et genmedlemgørelses narrativ, hvor den efterladte søskende er vedholdende i sin ihukommelse om den afdøde søskende, og derved skaber en ny identitets og meningsdannelse, i forsøget på også at leve for den afdøde søskende Andre fund viser, at et søskendetab enten kan føre familien tættere sammen eller splitte denne ad. I de familier som oplever splittelse, kan det for den efterladte resultere i at denne mister kontakt til sine forældre, enten for en kortere eller længere periode. Et andet eksistentielt fund er, at de efterladte søskende oplever at søskendetabet er et tabu i deres omgangskreds, hvilket isolerer dem idet de derved føler sig alene med deres sorg. Det viste sig dog at tabuet ikke alene var dannet af omgangskredsen, men at det i lige så høj grad var skabt af de efterladte søskende selv, hvorfor de søskende som var åbne omkring deres sorg ikke på samme måde oplevede tabuet. Undersøgelsen viser, at efterladte søskende efterspørger sorggrupper for efterladte søskende alene. Det er endvidere vigtigt, at de efterladte søskende ikke får professionel hjælp for tidligt i deres sorgproces, idet de har brug for tid til at blive klar til at arbejde med sorgen først. Der kan på baggrund heraf konkluderes, at søskendetab er en kompleks og individuel oplevelse, hvorfor det er væsentligt at de efterladte søskendes narrativer bliver lyttet til og behandlet individuelt, for derved på bedste vis at hjælpe dem igennem sorgen.

Abstract This master’s thesis examines the experiences of bereaved siblings, and how they manage the loss of a sibling due to illness, how it affects their self-identity, and their construction of meaning. Furthermore, I wish to examine how the bereaved siblings receive help and, equally important, what kind of help they request. Previous research in this field is limited, and most of the research are limited to psychological studies. Therefore, there is a need for a more sociological and retrospective study, focusing on the experiences of bereaved siblings. This is important in order to get a grasp of how the loss of a sibling affects bereaved siblings in the long term. This thesis is based on a philosophical hermeneutic scientific theory, with a retrospective narrative approach for research design. For the collection of empirical data, a qualitative methodology, in form of seven conducted narrative interviews of young bereaved siblings, is used. The theoretical framework for the analysis is mainly based on the narrative identity theory, and Antonovsky’s theory of “sense of coherence”. Furthermore, theories concerning grief and the postmodern youth were used. In order to produce an analytical generalization of the empirical patterns, an adaptive interpretative process was used. The theory has been challenged, interpreted and reconsidered in relation to the empirical data of the study and thereby there has been obtained new knowledge. The main finding is that there exists at least three different kinds of narratives, which individually contains the method of how the bereaved siblings manage their loss and how it affects their self-image and construction of meaning. The narratives can be described as: First, an escape narrative, where the bereaved sibling tries to escape from the grief. Second, a rebuild narrative, where the bereaved sibling lives through the grief, becoming stronger and developing a new identity and construction of meaning, based on overcoming the loss. Lastly, a re-membering narrative, where the bereaved sibling persists in remembering the deceased sibling, and creates a new identity and meaning construction in an attempt to live for the dead sibling also. Other findings show that the loss of a sibling can either bring the family closer together or split it apart. The latter may result in an added loss for the bereaved sibling, as they might lose contact with their parents for either a short period or more long-term. Another essential element was that the bereaved sibling experience a taboo concerning the loss of their sibling from their social circle. This isolates them, as they feel lonely in their grief. However, it turned out that the taboo also concerned the bereaved siblings themselves, which is why the siblings who were open about their grief did not, in the same way, experience the taboo. This thesis show that the bereaved siblings request more “grief-groups” for bereaved siblings only. It is essential that the bereaved siblings do not receive professional help too early, as they have to be ready for it in order for the help to be beneficial. In conclusion, the loss of a sibling is a complex and individual experience. Therefore it is essential that the narrative of the bereaved siblings is handled individually, in order to help them in the best way possible.

A master thesis from Aalborg University

Søskendetab - En sorg der sjældent kommer alene: En kvalitativ undersøgelse af unges oplevelse med og håndtering af sygdomsrelateret søskendetab, foretaget ud fra en retrospektiv narrativ tilgang

[Loss of a sibling - A grief that rarely comes singly: A qualitative examination of how adolescents experience and manage a loss of a sibling due to illness, conducted with a retrospective narrative approach]