Livsbaner gennem Anstalten: En undersøgelse af social arvs konstruktion og brud hos eleverne på Flakkebjerg og Landerupgaard opdragelsesanstalt
Oversat titel
Life courses through the Reformatory: A study of the construction and break of social heritage among the students of Flakkebjerg and Landerupgaard Reformatory
Forfattere
Hansen, Malthe Grøn ; Bay, Mathias Aaby
Semester
4. semester
Uddannelse
Udgivelsesår
2025
Afleveret
2025-12-19
Antal sider
86
Resumé
Dette speciale undersøger, hvordan mønstre af negativ social arv kom til udtryk blandt unge, der blev anbragt på opdragelsesanstalterne Flakkebjerg og Landerupgaard, og hvilke forhold der medvirkede til enten at videreføre eller bryde disse mønstre. Med negativ social arv menes, at ulemper som fx lav uddannelse, fattigdom eller omsorgssvigt går i arv mellem generationer. Studiet præsenterer et historisk institutionscase og placerer det i sociologiske teorier om social reproduktion (hvordan sociale positioner fastholdes), habitus (indre vaner og dispositioner), kapital (ressourcer som uddannelse, økonomi og netværk) og social mobilitet (bevægelse mellem sociale lag). Metodisk anvendes en blandet tilgang med både kvantitative og kvalitative analyser af arkivmateriale fra Flakkebjerg og Landerupgaard. Den kvantitative del kortlægger generelle mønstre og sammenhænge mellem udvalgte baggrundsfaktorer og senere livsudfald. Den kvalitative del bygger på individuelle livshistorier, som giver indblik i, hvordan institutionsophold og personlige ressourcer prægede elevernes liv under og efter anbringelsen, herunder hvordan mønstre blev reproduceret eller i nogle tilfælde brudt. Konklusionen er, at negativ social arv opstår gennem et komplekst samspil af flere forhold frem for én enkelt årsag. Alle undersøgte baggrundsfaktorer viser en vis statistisk sammenhæng med reproduktion af negativ social arv, men forældres forsømmelse samt forældres erhvervsmæssige og sociale baggrund har de stærkeste associationer. Derimod er sammenhængene svagere for anbringelsesalder og forældres civilstand.
This thesis examines how patterns of negative social heritage appeared among young people placed at the Flakkebjerg and Landerupgaard reformatories, and which factors helped either reproduce or break those patterns. Negative social heritage refers to disadvantages—such as low education, poverty, or neglect—being passed from parents to children. The study presents a historical institutional case and situates it within sociological theories of social reproduction (how social positions are maintained), habitus (ingrained dispositions and habits), capital (resources like education, money, and social networks), and social mobility (movement between social strata). Methodologically, it uses a mixed-methods approach that combines quantitative and qualitative analyses of archival material from Flakkebjerg and Landerupgaard. The quantitative analysis maps general patterns and correlations between selected background factors and later life outcomes. The qualitative analysis draws on individual life histories to show how institutional experiences and personal resources shaped students’ lives during and after placement, including ways in which patterns were reproduced or, in some cases, disrupted. The conclusion is that negative social heritage arises from a complex interaction of multiple factors rather than a single cause. All examined background factors show some statistical association with the reproduction of disadvantage, but parental neglect and parents’ occupational and social background have the strongest links. By contrast, age at placement and parents’ civil status show weaker associations.
[Dette resumé er omskrevet med hjælp fra AI baseret på projektets originale resumé]
Emneord