Lille menneske. Stor straf? En psykologisk undersøgelse af børn som pårørende til indsatte

Abstract

Dette speciale undersøger, hvordan danske børn med fængslede forældre udtrykker fraværet af deres forælder, og i hvilken grad dette fravær kan forstås som et tvetydigt tab. Projektet udforsker desuden, hvordan begreberne tvetydigt tab, ikke-anerkendt sorg, empatisk svigt og stigmatisering kan anvendes til at forstå de psykologiske konsekvenser af forældreindespærring i en dansk kontekst. Gennem en tematisk analyse af narrative interviews fra en podcast identificerer studiet centrale følelsesmæssige erfaringer blandt deltagerne. Børnenes fortællinger afslører en særlig form for følelsesmæssig spænding og usikkerhed, da den fængslede forælder stadig er i live, men utilgængelig i hverdagen. Tabet er ikke endeligt, men barnet er ude af stand til at indgå i en tydelig sorgproces. I flere tilfælde bliver forælderens fravær normaliseret som en overlevelsesstrategi. Den følelsesmæssige belastning forstærkes af manglende anerkendelse fra det omgivende samfund, hvilket gør sorgen usynlig og ikke anerkendt. På den måde bliver børnenes sorg en privat og ofte ordløs oplevelse. Børnene tilpasser sig ved at påtage sig voksne ansvar og yde følelsesmæssig støtte til den tilbageblevne forælder, samtidig med at de undertrykker deres egne følelsesmæssige behov. Analysen peger også på oplevelser af stigmatisering. Børn beskriver, hvordan de bliver stemplet eller dømt på baggrund af deres forældres handlinger, hvilket fører til tilbagetrækning, hemmeligholdelse eller ændret social adfærd. I nogle tilfælde bliver de primært identificeret som “barnet af den indsatte”, frem for som individer med egne behov. Nogle børn fortæller også, at de mødes med tavshed eller direkte skadelige bemærkninger, når de fortæller om forælderens fængsling. Disse situationer afspejler et empatisk svigt, hvor voksne ikke møder barnets behov for tryghed, forståelse og bekræftelse. Fundene indikerer, at traditionelle sorgmodeller ikke er tilstrækkelige til at forstå de komplekse følelsesmæssige realiteter, som børn med fængslede forældre står overfor. Der er behov for en bredere psykologisk og social forståelsesramme, som kan rumme det vedvarende, usikre og ofte uudtalte tab, disse børn oplever. Der er et tydeligt behov for trygge rum, hvor børnene kan dele deres historier uden skam og modtage støtte, der anerkender både deres oplevelser og følelser.

This project examines how Danish children with incarcerated parents articulate the absence of their parent, and to what extent this absence can be understood as an am- biguous loss. The project further explores how the concepts of ambiguous loss, dis- enfranchised grief, empathic failure, and stigma can be used to understand the psy- chological consequences of parental incarceration in a Danish context. Through a thematic analysis of narrative interviews from a podcast, the study identifies key emotional experiences among the participants. The children’s stories reveal a unique form of emotional tension and uncertainty, as the incarcerated parent is still alive but inaccessible in everyday life. The loss is not final, yet the child is unable to engage in a clear grieving process. In several cases, the absence of the parent is normalized as a strategy. The emotional burden is intensified by a lack of recognition from the sur- rounding society, making the grief invisible and unacknowledged. In this way, the children’s sorrow becomes a private and often wordless experience. In several cases, the absence of the parent is normalized as a survival strategy. Children adapt by tak- ing on adult responsibilities and emotionally supporting the remaining parent, while suppressing their own emotional needs. The emotional burden is intensified by a lack of recognition from the surrounding society, making the grief invisible and unacknowledged. In this way, the children’s sorrow becomes a private and often wordless experience. The analysis also points to experiences of stigma. Children de- scribe being labelled or judged because of their parent’s actions, which leads to withdrawal, secrecy, or changes in social behaviour. In some cases often identified primarily as “the child of the imprisoned parent”, rather than as individuals with their own needs. In some cases, children report being met with silence or even harmful remarks when they disclose their parent’s incarceration. These situations reflect a failure of empathy, where adults do not meet the child’s need for safety, understand- ing, and validation. The findings suggest that traditional models of grief are insuffi- cient to understand the complex emotional realities faced by children with incarcer- ated parents. A broader psychological and social framework is needed to capture the ongoing, uncertain, and often unspoken nature of their loss. There is a clear need for safe environments where these children can share their stories without shame and receive support that validates both their experiences and emotions.

A master thesis from Aalborg University

Lille menneske. Stor straf? En psykologisk undersøgelse af børn som pårørende til indsatte

[Little Person. Big Punishment? A Psychological Study of Children as Relatives of Incarcerated Individuals]