Litteraturens psykologi - Et studie i litteraturen og psykologiens gensidige udbytte af hinanden
Oversat titel
The Psychology of Literature
Forfatter
Nielsen, Christian Ørslev
Semester
4. semester
Uddannelse
Udgivelsesår
2020
Afleveret
2020-06-02
Antal sider
76
Resumé
Dette speciale undersøger samspillet mellem psykologi og litteratur. Første del analyserer fire noveller af H.C. Andersen, J.P. Jacobsen, H.C. Branner og Karen Blixen med afsæt i teorier af Hubert Hermans og Erik H. Erikson. Med Hermans’ teori om det dialogiske selv (identiteten forstået som flere stemmer eller positioner) vises det, hvordan nogle figurer har svært ved at skabe dialog mellem indre positioner og dermed at reflektere over deres jeg – noget der også ses i deres kommunikation og relationer. Med Eriksons teori om psykosociale faser belyses det, hvordan uafsluttede udviklingsopgaver kan svække sociale færdigheder, relationer og livsførelse. Med inspiration fra Rita Felski bruges begrebet genkendelse (at føle sig set af en tekst) til at diskutere, hvordan læsere kan spejle sig i karakterer; der inddrages også Viden, Forbedring og Chok. Anden del drøfter litteraturens brug i psykologi: hvordan læsning kan støtte mennesker med angst, depression og oplevet ensomhed eller social isolation, med inddragelse af bl.a. Svend Brinkmann og Niels Møller. Biblioterapi – struktureret brug af læsning i behandling – præsenteres som et eksisterende felt. Diskussionen peger på, at genkendelse kan mindske følelsen af at stå alene, og at læsning, alene eller i læsegrupper, kan reducere ensomhed og gøre det lettere at tale om følelser. Endelig diskuteres Theory of Mind (evnen til at aflæse andres tanker og følelser) som både en forudsætning for at forstå fiktive personer og som noget, læsning kan træne. Samlet viser specialet, at psykologiske teorier kan berige litterær analyse, og at litteraturen – via fokus på sociale færdigheder, relationer og kommunikation – også kan støtte psykologisk indsigt.
This thesis examines the interplay between psychology and literature. Part one analyzes four short stories by Hans Christian Andersen, J.P. Jacobsen, H.C. Branner, and Karen Blixen using theories from Hubert Hermans and Erik H. Erikson. Hermans’s theory of the dialogical self (identity understood as multiple voices or positions) shows how some characters struggle to create dialogue among inner positions and thus to reflect on the self—something mirrored in their communication and relationships. Erikson’s psychosocial stages are used to show how unresolved developmental tasks can undermine social skills, relationships, and ways of living. Drawing on Rita Felski, the thesis uses recognition (feeling seen by a text) to discuss how readers may help themselves by identifying with characters; it also considers Knowledge, Enhancement, and Shock. Part two discusses the use of literature in psychology: how reading may support people facing anxiety, depression, and feelings of loneliness or social isolation, engaging perspectives from Svend Brinkmann and Niels Møller. Bibliotherapy—structured use of reading in treatment—is presented as an existing practice. The discussion suggests that recognition can lessen the sense of isolation, and that reading, whether alone or in groups, can reduce loneliness and make it easier to talk about feelings. Finally, Theory of Mind (the ability to infer others’ thoughts and feelings) is discussed as both a precondition for understanding fictional characters and a capacity that reading may exercise. Overall, the thesis argues that psychological theories enrich literary analysis, and that literature—by addressing social skills, relationships, and communication—can also support psychological insight.
[Dette resumé er omskrevet med hjælp fra AI baseret på projektets originale resumé]
Emneord