LGBT+ i en heteronormativ verden: En undersøgelse af sygeplejerskers erfaring med LGBT+ patienter

LGBT+ in a heteronormative world: A thesis that investigates nurses' experiences with LGBT+ patients in the danish healthcare system

Pfeiffer-Ross, Emilie ; Yttesen, Anders Emil ; Rieder, Sidsel Hagen

4. semester

Kommunikation, Kandidat

2022

2022-06-10

105

Denne afhandling undersøger, hvordan sygeplejersker oplever mødet med LGBT+-patienter i det danske sundhedsvæsen, med særligt fokus på den første sygeplejevurdering, for at synliggøre problemer knyttet til køn og seksualitet. Vi interviewede otte praktiserende sygeplejersker fra Region Hovedstaden, som arbejder i forskellige dele af sektoren, hvilket giver indblik i varierede perspektiver på mødet med LGBT+-patienter. Afhandlingen har en poststrukturalistisk tilgang til viden og bygger på teori om sundhed, køn og magt: Mol (2002) til at forstå hverdagens hospitalspraksis samt Butler (1990, 1993, 1997, 2004) og Foucault (1978, 1982) til at belyse, hvordan køn, seksualitet og magt formes og reguleres. Metodisk anvendes en kvalitativ tilgang med otte interviews, der kombinerer semistrukturerede spørgsmål og tænk-højt-metoden, efterfulgt af en tematisk analyse, som identificerer mønstre i sygeplejerskernes udsagn. Resultaterne viser, at sygeplejerskerne arbejder inden for en heterocentrisk bias, hvor sundhedsvæsenet som institution er indrettet efter binære modsætningspar. Disse strukturer præger den daglige praksis. Når patienter afviger fra en antaget almindelig patient – her forstået som ciskønnet og heteroseksuel – opstår der udfordringer for målet om lige behandling. At anvende samme standard for alle kan overskygge intentionen om individuel og respektfuld pleje og føre til regulering af køn, til tavshed eller til uforholdsmæssig opmærksomhed på LGBT+-patienter. Sproget spiller en rolle: Nogle sygeplejersker bruger inkluderende og normaliserende terminologi, mens andre trækker på et mere begrænset, heteronormativt ordforråd. Derfor bliver LGBT+-patienters køn og seksualitet håndteret forskelligt alt efter, hvilken sygeplejerske de møder. Den tematiske analyse tydeliggør et paradoks: Ekstra opmærksomhed kan både udtrykke anerkendelse og respekt og samtidig markere LGBT+-patienter som uden for normaliteten. Sygeplejerskerne må derfor balancere anerkendelse og normalisering, særligt under den indledende sygeplejevurdering.

This thesis explores how nurses experience caring for LGBT+ patients in the Danish healthcare system, with special attention to the first nurse assessment, to make visible issues linked to gender and sexuality. We interviewed eight practicing nurses from the Capital Region of Denmark who work in different parts of the sector, providing a range of perspectives on encounters with LGBT+ patients. Our poststructuralist approach draws on theories of health, gender, and power: Mol (2002) to understand everyday hospital practice, and Butler (1990, 1993, 1997, 2004) and Foucault (1978, 1982) to examine how gender, sexuality, and power are shaped and regulated. Methodologically, we used a qualitative design with eight interviews that combined semi-structured questions and the think-aloud method, followed by a thematic analysis to identify patterns across the nurses’ accounts. The findings show that the nurses operate within a heterocentric bias, where the healthcare system is organized around binary oppositions. These structures shape practical routines. When patients differ from an assumed regular patient—defined here as cisgender and heterosexual—nurses face challenges to their goal of equal treatment. Applying the same standard to everyone can overshadow the intention of individualized, respectful care and can lead to regulating gender, silencing, or giving LGBT+ patients disproportionate attention. Language plays a role: some nurses use inclusive, normalizing terminology, while others rely on a narrower, heteronormative vocabulary. As a result, LGBT+ patients’ gender and sexuality are addressed differently depending on the nurse. The thematic analysis highlights a paradox: extra attention can signal recognition and respect, yet also positions LGBT+ patients as outside the norm. Nurses therefore must balance recognition and normalization, especially during the initial assessment.

[Dette resumé er omskrevet med hjælp fra AI baseret på projektets originale resumé]

Download
Vis denne rapport i AAU Studenterprojekter