Lejerens midlertidige fuldstændige fremlejeret

A tenant's right to temporary subleasing

Mortensen, Anne Strøm ; Christensen, Matilde

4. semester

Jura, Kandidat

2017

2017-05-10

79

Specialet undersøger lejerens ret til midlertidigt at fremleje hele sin bolig efter lejelovens § 70, stk. 1. Udgangspunktet i dansk ret er, at lejeaftalen er personlig og som hovedregel kræver udlejers samtykke til brugsoverladelse, men § 70 gør en undtagelse ved at give lejer ret til fuldstændig fremleje i op til to år ved midlertidigt fravær på grund af fx sygdom, forretningsrejse, studieophold eller midlertidig forflyttelse. Formålet er at klarlægge bestemmelsens rækkevidde og afgrænse centrale uklarheder: Om tidsbegrænsningen knytter sig til fremlejeperioden, fraværsperioden eller begge; om lejer kan indgå flere fremlejeaftaler i lejeperiodens løb; og om samt hvordan en fremlejeperiode kan forlænges. Analysen belyser også balancen mellem lejerbeskyttelsen (herunder uopsigelighedsprincippet) og udlejers interesser, samt forståelsen af fraværsårsager og begrebet “el. lign.”. Metodisk anvendes en retsdogmatisk tilgang med objektiv ordlydsfortolkning, suppleret af forarbejder, retspraksis og litteratur. For at nuancere retstilstanden inddrages beslægtet praksis fra almenlejelovens § 65 og boligreguleringslovens § 49. På grund af sparsommelig retspraksis vurderes tillige, hvad domstolene formentlig ville lægge vægt på i uafklarede spørgsmål. Specialet afgrænser fra delvis fremleje (§ 69), fra reglerne om udlejers indsigelsesmuligheder, husstandsbegrebet, erhvervslejemål og aftaleretlige gyldighedsspørgsmål.

The thesis examines the tenant’s right to temporarily sublease an entire dwelling under Section 70(1) of the Danish Rent Act. While leases are generally personal and require the landlord’s consent to transfer use, Section 70 creates an exception by allowing full subletting for up to two years when the tenant’s absence is temporary due to, for example, illness, business travel, studies, or temporary relocation. The aim is to clarify the scope of this provision and resolve key ambiguities: whether the time limit pertains to the sublease period, the absence period, or both; whether a tenant may enter into several subleases during the tenancy; and whether and on what grounds a sublease period may be extended. The analysis also addresses the balance between tenant protection (including the principle of non-terminability) and the landlord’s interests, as well as the interpretation of grounds for absence and the phrase “or similar.” The method is doctrinal, based on objective textual interpretation supplemented by legislative history, case law, and scholarly literature. Related practice under the Public Housing Act’s Section 65 and the Rent Control Act’s Section 49 is included to inform the assessment. Given limited case law, the thesis also considers factors courts would likely emphasize in unresolved issues. The study excludes partial subletting (Section 69), rules on the landlord’s objections, the household concept, commercial leases, and contract validity matters.

[Dette resumé er genereret med hjælp fra AI direkte fra projektet (PDF)]

Download
Vis denne rapport i AAU Studenterprojekter