Ledelsesberetning: Krav til ledelsesberetningen og revisors undersøgelse heraf
Forfattere
Kramme, Martin Studsgaard ; Nielsen, Bastian Bech
Semester
4. semester
Uddannelse
Udgivelsesår
2009
Antal sider
142
Resumé
Afhandlingen undersøger de regnskabsmæssige krav til ledelsesberetningen og revisors undersøgelse heraf i Danmark, med særligt fokus på ændringerne i årsregnskabsloven fra perioden 2002–2008 og lovændringen i 2008. Den adresserer fire hovedspørgsmål: forskelle i og baggrunden for kravene til ledelsesberetningen, udviklingen i revisors opgaver med den nye lov, hensigtsmæssigheden af en positiv rapporteringsform når ledelsesberetningen ikke revideres, samt revisors håndtering af ledelsespåtegningen. Metodisk bygger afhandlingen på en analyse af lovgivning, regnskabsvejledninger og revisionsstandarder, herunder Regnskabsvejledning 12, årsregnskabslovens generelle bestemmelser og de nye bestemmelser i §§ 99 a og 107 b, den tidligere revisionsstandard RS 585 samt bekendtgørelse nr. 668 og Erhvervs- og Selskabsstyrelsens vejledning. Afhandlingen redegør for, at ledelsesberetningen fra 2002 til sommeren 2008 blev revideret på linje med resten af årsrapporten, mens lovændringen i 2008 ophævede dette krav for regnskabsklasserne B–D og i stedet indførte revisors udtalelse baseret på viden fra revisionen af års- og koncernregnskabet. Samtidig er kravet justeret fra et samlet retvisende billede til, at ledelsesberetningen skal give en retvisende redegørelse, mens kravene til korrekthed og indhold består. Afhandlingen analyserer konsekvenserne for revisor, ledelsen og regnskabsbrugerne, herunder placering og udformning af revisors udtalelse, håndtering af oplysninger uden for ledelsesberetningen, samt fordele og ulemper ved positiv rapporteringsform og valget mellem revision eller udtalelse af ledelsespåtegningen. Samlet giver studiet en systematisk gennemgang af kravene og de praktiske implikationer af lovændringen for rapportering og revision.
This thesis examines the accounting requirements for the management commentary and the auditor’s examination thereof in Denmark, with particular focus on changes in the Annual Accounts Act from 2002–2008 and the 2008 amendment. It addresses four core questions: the differences in and rationale behind the requirements for the management commentary, how the auditor’s work has evolved under the new law, whether a positive reporting form is appropriate when the commentary is not audited, and how the auditor should approach the management’s statement. Methodologically, the study is a document-based analysis of legislation, guidance and auditing standards, including Accounting Guideline 12, the Act’s general provisions and new sections §§ 99 a and 107 b, the former auditing standard RS 585, as well as Executive Order no. 668 and guidance from the Danish Commerce and Companies Agency. The thesis explains that from 2002 to summer 2008 the management commentary was audited alongside the annual report, whereas the 2008 law removed this requirement for classes B–D and instead requires an auditor’s statement based on knowledge obtained from the audit of the financial statements and any consolidated statements. At the same time, the requirement shifted from a single true and fair view to the management commentary providing a true and fair review, while accuracy and content requirements remain. The thesis analyzes implications for auditors, management and report users, including the placement and content of the auditor’s statement, handling of information outside the commentary, and the pros and cons of positive assurance and choosing between auditing or issuing a statement on the management’s statement. Overall, it offers a structured overview of the requirements and the practical effects of the legal change on reporting and audit practice.
[Dette resumé er genereret med hjælp fra AI direkte fra projektet fuldtekst]