Ledelsens handlerum i koncernforhold: En retlig analyse af koncerninteressens legitimitet
Oversat titel
The Discretion of Management in Corporate Groups: A Legal Analysis of the Legitimacy of the Group Interest
Forfattere
Sørensen, Nicolai Frejlev ; Jensen, Patrik Lundgaard ; Johnsen, Andreas Bøgh
Semester
4. semester
Uddannelse
Udgivelsesår
2026
Resumé
Afhandlingen undersøger ledelsens handlerum i danske koncerner med fokus på, i hvilket omfang koncerninteressen kan forfølges inden for gældende ret. Med udgangspunkt i det selskabsretlige spænd mellem enhed og flerhed anvendes en retlig dogmatisk metode (de lege lata), delt i en teoretisk del om forståelsen af selskabsinteressen og koncerninteressen og en praktisk del med scenarier som kautioner, sikkerhedsstillelser og cash-pool-ordninger. Teoretisk konkluderes, at selskabsinteressen afspejler kapitalejernes kollektive interesse som residuale økonomiske bærere, og at fokus forskydes mod kreditorerne i takt med forværret økonomi. Koncerninteressen er ikke lovfæstet og beskrives som en fælles interesse på tværs af selskaber, men der findes ikke hjemmel til at legitimere koncernledelse efter gældende ret, da dette ville tilsidesætte princippet om det enkelte selskabs selvstændige interesse og uafhængighed. Den praktiske analyse viser, at interne koncerndispositioner kræver økonomisk forsvarlighed og dokumenterbar egeninteresse for det enkelte selskab, om end koncernrelationen kan begrunde en bredere vurdering af egeninteressen. Ved tilsidesættelse af selskabsinteressen er den primære risiko ledelsesansvar efter selskabsloven § 361, mens ansvar efter § 362 sjældent anvendes og risikoen for hæftelsesgennembrud vurderes lav. Samlet konkluderes, at koncerninteressen kun kan forfølges, hvor konkrete, dokumenterbare fordele for det enkelte selskab opvejer risici og ikke krænker dets egen interesse.
This thesis examines management’s discretion in Danish corporate groups, focusing on the extent to which the group interest can be pursued under current law. Framed by the tension between unity and plurality in company law, it applies a legal dogmatic method (de lege lata), split into a theoretical part on the meaning of the company interest and the group interest, and a practical part testing the framework through scenarios such as guarantees, suretyships, and cash-pool arrangements. The theoretical analysis finds that the company interest reflects shareholders’ collective interest as residual economic claimants, shifting towards creditors as the company’s financial position deteriorates. The group interest is not codified and is described as a common interest across the group, but current legislation does not legitimize group management, as it would disregard the principle of each company’s independent interest and autonomy. The practical analysis shows that intra-group transactions require economic justifiability and a documentable self-interest for the individual company, though the group relationship can support a broader assessment of that self-interest. If the company interest is disregarded, the primary risk is management liability under section 361(1) of the Danish Companies Act, while liability under section 362(1) is rarely applied and the risk of piercing the corporate veil is low. Overall, the thesis concludes that the group interest may only be pursued where concrete, documented benefits for each company outweigh risks and do not violate the individual company’s interest.
[Dette resumé er genereret med hjælp fra AI direkte fra projektet fuldtekst]
Emneord