Langsigtet udbytte af patientuddannelse - i et brugerperspektiv
Oversat titel
Long-term Benefits of Patient Education - in a Patient Perspective
Forfattere
Kristensen, Anna Katrine Meyer ; Hansen, Martin Serup Juul ; Hedelund, Mette
Semester
4. semester
Uddannelse
Udgivelsesår
2015
Afleveret
2015-05-30
Antal sider
114
Abstract
Baggrund: Antallet af danskere med kronisk sygdom stiger, og 70-80 % af sundhedsvæsenets ressourcer bruges på denne gruppe. Patientuddannelse – undervisningsforløb, der hjælper mennesker med at håndtere deres sygdom i hverdagen – er en vigtig indsats. Alligevel ved vi relativt lidt om de langsigtede effekter, selv om kronisk sygdom ofte varer hele livet. Formål: Specialet undersøger, hvilket langvarigt udbytte tidligere deltagere oplever i deres dagligdag efter patientuddannelse. Det belyser også, hvilke ændringer der kan fastholde udbyttet på sigt, ud fra deltagernes egne forslag, og hvordan hverdagslivsteori kan bruges til at forstå udbyttet og forandringsmulighederne. Metode: 1) Et systematisk litteraturstudie af kvalitative studier, der rapporterer langsigtet udbytte af patientuddannelse. 2) Kvalitative, fænomenologiske interviews med otte tidligere deltagere 2-3 år efter deres forløb om deres oplevelser af udbytte. 3) En teoretisk analyse med afsæt i Birte Bech Jørgensens hverdagslivsteori. Resultater: Litteraturen peger på, at deltagere stadig efter et år føler større kontrol, bedre evne til egenomsorg, mere fysisk aktivitet og sociale gevinster. Interviewene viser, at informanterne især oplever varige ændringer i fysisk aktivitet og kost. Flere beskriver også sociale og mentale gevinster, og deltagere med KOL (kronisk obstruktiv lungesygdom) fremhæver særligt betydningsfulde mentale effekter. I et forandringsperspektiv efterspørger deltagerne typisk en fortsættelse af træningstilbuddet og mere praktisk madlavningsundervisning. Den teoretiske analyse indikerer, at det langvarige udbytte kan forstås som sygdomsrelaterede ændringer i hverdagsvaner: Når patientuddannelsen opleves som meningsfuld, understøtter den bevidst håndtering og justering af daglige rutiner, som dermed bliver fastholdt. Konklusion: Der ses en tydelig tendens til langvarigt udbytte inden for motion, kost samt sociale og mentale områder. En videreførelse af træning i forlængelse af uddannelsen kan sandsynligvis hjælpe med at fastholde effekten. Analysen peger på, at udbyttet udspringer af deltagernes intenderede og ofte umærkede måder at håndtere sygdom og hverdag på, og at patientuddannelse kan virke på lang sigt, fordi den opleves som meningsfuld.
Background: The number of Danes living with chronic illness is rising, and 70–80% of healthcare resources are spent on this group. Patient education—programs that help people manage their condition in everyday life—is an important approach. Yet we know relatively little about long-term effects, even though chronic illness usually lasts a lifetime. Aim: This thesis explores what long-lasting benefits former participants experience in daily life after patient education. It also examines, based on participants’ own suggestions, how benefits can be maintained over time, and how everyday life theory can help explain outcomes and support change. Methods: (1) A systematic review of qualitative studies reporting long-term outcomes of patient education. (2) Qualitative, phenomenological interviews with eight former participants 2–3 years after their course about perceived benefits. (3) A theoretical analysis drawing on Birte Bech Jørgensen’s everyday life theory. Results: The literature indicates that even after one year, participants report greater sense of control, improved self-care, increased physical activity, and social gains. The interviews show that informants mainly experience lasting changes in physical activity and diet. Several also describe social and mental benefits, with participants with COPD (chronic obstructive pulmonary disease) highlighting particularly meaningful mental effects. From a change perspective, participants generally ask for a continuation of the exercise offer and for more practical cooking instruction. The theoretical analysis suggests that long-term benefits can be understood as illness-related adjustments to everyday habits: when patient education is experienced as meaningful, it supports intentional management and small adjustments to daily routines that are then maintained. Conclusion: There is a clear tendency toward long-term benefits related to exercise, diet, and social and mental domains. Continuing an exercise offer similar to the course will likely help sustain benefits. The analysis indicates that outcomes stem from participants’ intentional and often unnoticed ways of handling illness and daily habits, and that patient education may have long-term effects because it is experienced as meaningful.
[Dette resumé er genereret ved hjælp af AI]
Emneord