Jordfordeling i en ådal: Natur- og samfundsfordele

Abstract

De danske ådale har siden sidste istid undergået mange forandringer, først rådede naturen og formede ådalen med smeltevand. Siden kom menneskene til landet og begyndte at anvende ådalen til afgræsning og høslæt. I flere tusinde år var ådalenes primære formål at forsyne bønderne med foder til deres dyr og gødning til den øvrige produktion. Denne mange årige anvendelse betød en unik sammentætning af flora og fauna i ådalene, som var afhængig af en fortsat afgræsning, da ådalene ellers ville vokse til i skov. En øget effektivisering af landbruget og indførelsen af handelsgødning medførte en marginalisering af ådalen. Det var ikke længere profitabelt at anvende ådalene til ekstensiv afgræsning. Mange arealer blev drænet, og forskellige politiske beslutninger op gennem midten af 1900 tallet bevirkede at mange 1000 ha blev drænet, for at kunne anvendes til en mere intensiv landbrugsdrift. De arealer der ikke blev anvendt til intensiv produktion vokses til i skov. I dag er der en øget fokus på biodiversiteten, også i ådalene. Dette speciale undersøger de natur- og samfundsmæssige fordele ved jordfordelingen i Kastbjerg Ådal. Det har i indeværende projekt vist sig at der er flere naturmæssige fordele, og at disse primært opnås gennem en bedre arrondering og tinglysningen af en plejepligt på de involverede lodsejeres arealer. Samfundsmæssige fordele har vist sig at værende ganske omfattende, og vil afhænge meget af en nærmere undersøgelse af de lokale forhold. En af de væsentligste fordele har vist sig at være inden for den kommunale administration af naturplejen. Gennem jordfordelingen og tinglysningen af plejepligten er det muligt at mange naturarealer vil blive plejet uden kommunens indblanding. Derved opnås en stor besparelse på naturplejen. Såfremt arealer ikke plejes af lodsejerne og kommunen derfor skal ind og foretage lodsejeraftaler ang. plejen, vil der kunne opnås aftaler om et 80 % større areal pr lodsejer end før jordfordelingen. Energieffektiviteten må også forventes at kunne bidrage positivt til samfundet, gennem kortere transportafstande og færre lodsejere vil der være en væsentlig mindre transport til og fra arealerne.

Danish river valleys changed a lot since the last Ice Age in Denmark. First nature itself sat all conditions and formed the valley by water from the melting ice. Later on human settlement began and the use of the land for grazing and hay making started. For thousands of years the primary aim of the use of the valleys was to supply feed for the farmers’ animals and to secure fertilization for additional farm production. This purpose led to the development of a unique balance of flora and fauna in the environment of the river valleys. This balance was totally depending on an ongoing grazing to prevent the valleys from overgrowth of trees. Effective farming development and the use of artificially produced fertilization led to marginalization of the river valley. The extensive use and grazing of the river valleys was no longer profitable. Many areas were drained and different policies and decisions up through 19tt century caused the draining of thousands of acres. This land could now be used for more intensive farming purposes. The land that was not used for intensive production grew into forest. Today is an increasing focus upon biodiversity also in river valleys. This masters’ thesis examines and presents the benefits for nature as well as for society after land consolidation in the river valley Kastbjerg Ådal. Through this project more benefits and positive effects for nature turned up. Obviously these were primarily obtained through a better land allocation and the registration of the duty of caretaking within the involved owners’ areas. Benefits for society turned out to be quite comprehensive and will depend upon a further research and examination of local conditions. One major benefit seemed to be found within the municipalities’ administration of caretaking activities in nature. Through land allocation and registration of the duty of caretaking many nature areas might be taken care of without any interference of authorities. Hereby it is a possible to have a big reduction in costs for nature caretaking. If areas are not taking care of by the landowners and if municipal authorities will have to make arrangements with other landowners about the caretaking duties, it will be possible to achieve agreements covering an 80 % bigger area per landowner than before land consolidation. The expected efficiency when it comes to the use of energy is also a benefit for society. Through shorter distances of transportation and fewer landowners there will be less transport to and from the areas.

A master thesis from Aalborg University

Jordfordeling i en ådal: Natur- og samfundsfordele

[Land consolidation in a river valley: Nature- and society benefits]